Hvorfor er det pludselig i orden at blande sport og politik?

LEDER:For nogle er den danske statsminister uhyre tæt på at være Skaberens gave til menneskeheden på en solrig søndag.

For andre har statsministeren i store og meget grove træk kun to fejl - alt, hvad hun siger, og alt, hvad hun gør.

Og det vil være synd at påstå, at de glødende støtter og de arrige modstandere ligefrem har fundet hinanden på det seneste, efter at Mette Frederiksen har valgt at afbryde sin ferie for at tage til Paris og være her og der og alle vegne i forbindelse med hyldesten af thyboen Jonas Vingegaard efter hans helt formidable sejr i årets Tour de France.

Kritikere har vanskeligt ved at få øje på, hvorfor statsministerens tilstedeværelse i det hele taget var nødvendig - som andet end en enestående mulighed for på det helt personlige plan at gøre sig på de sociale netværk med billeder og små hilsner hjem: "Godmorgen fra Paris. I går skrev Jonas Vingegaard dansk sportshistorie. Og hele Danmark hyldede ham og fejrede sejren".

At hyldesten og fejringen ikke kun kom fra hjertet, men også havde et meget nøje gennemtænkt, overordnet formål - nemlig at benytte lejligheden til at træde frem i første række sammen med tidens mest omtalte og hyldede sportsudøver - viste en kommentar, som slap med ud, men som må være lagt an som en intern bemærkning, sikkert fra en af statsministerens mange personlige rådgivere: "Og så lægger jeg kronprinsen i story" - forstået som: tekst til et par billeder af kronprins Frederik og mig dukker op et andet sted. 

Det siger ikke nødvendigvis noget om oprigtig interesse for sport - men måske mere om kølig politisk strategi. Det handler om at dele ud af tekst og ikke mindst billeder på Instagram, Facebook og Twitter - altså mange af de sociale netværk, som blandt andre statsministeren gerne skælder ud på ved så mange andre lejligheder, fordi de på mange måder er med til at underminere dansk demokrati.

På et overordnet strategisk plan er det tankevækkende, at det har været så godt som umuligt at få ministre i tale i forbindelse med eksempelvis den senere tids meget voldsomme vejr, der tydeligvis skyldes klimaforandringer - næh nej, for de har jo holdt ferie og er derfor ikke sådan uden videre tilgængelige for kommentarer, må man forstå. 

Men i samme øjeblik det drejer sig om noget aldeles uskyldigt og uskadeligt og ikke mindst folkeligt som dansk sejr i Tour de France, er det næsten ikke til at komme til for statsministeren. Eller for kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, for den sags skyld, for hun var også til stede i Paris, selv om hun vel egentlig må have brugt en ret pæn del af sit rejsebudget, nemlig over 268.000 kr. på en helt igennem overflødig luksusrejse til Californien i marts med det formål at overbringe et brev, som i forvejen var sendt af sted til modtageren i Silicon Valley pr. e-mail.

Om politikere i det hele taget skal være til stede ved den slags sportslige begivenheder kan man jo altid diskutere - for i noget nær alle mulige andre sammenhænge får vælgerne at vide, at man endelig ikke må blande sport og politik. Men åbenbart gerne, når lidt af det godartede rampelys kan falde af på én selv. For der skal jo være valg lige om lidt. Ikke?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.