Kan vi gøre som briterne og finnerne og få flere vaccineret nu?
Nye tal for vacciners evne til at beskytte mod covid-19 allerede efter første stik giver os mulighed for at genåbne samfundet hurtigere – og redde liv. Det bør vi selvfølgelig stræbe efter.
Opdateret 16. maj 2022 kl. 14:23
I denne uge kom der for alvor gang i vaccineringen mod covid-19. Når ugen er omme, vil yderligere 10.000 nordjyder have fået et stik i armen. Det er virkelig godt nyt.
For hvert stik rykker regionen og for den sags skyld hele landet nærmere en normaltilstand. Nærmere en hverdag, hvor vi lever med coronavirus på nogenlunde samme måde, som vi lever med risikoen for at pådrage os en influenza. Nærmere et liv med frihed til at mødes med familie, venner og kolleger, til at gå i skole, til at handle i fysiske butikker og til at give hinanden et håndtryk eller et kram.
Hvis vi som samfund ønsker det, kan vi endda få alt dette tilbage i et endnu hurtigere tempo end hidtil bebudet. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil alle borgere i Danmark være færdigvaccineret den 27. juni, hvis de ønsker det. Med færdigvaccineret menes, at de har fået to stik, men nye oplysninger rejser et spændende perspektiv:
Kan vi beskytte en større del af befolkningen – og både redde liv og genåbne samfundet hurtigere – ved at indkalde flere borgere til det første stik, men i stedet lade dem vente længere på stik nummer to?
Finland har netop besluttet at følge den strategi.
-Vores klare påstand er, at vi dermed redder liv, meddeler det finske folkehelseinstitut.
Finland går i fodsporene på Storbritannien, der fra begyndelsen har argumenteret, at allerede den første vaccinedosis vil give en så stor beskyttelse imod covid-19, at det nærmest er etisk og moralsk uforsvarligt ikke at fordele de forhåndenværende vacciner til så mange som muligt – hurtigst muligt.
Den officielle anbefaling fra vaccineproducenterne Pfizer og Moderna lyder, at dosis nummer to skal gives inden for tre uger efter den første dosis for at sikre den lovede beskyttelse. Det er også den anbefaling, som EU og herunder Danmark følger.
Storbritannien, derimod, har hele tiden påstået, at det var forsvarligt at udsætte stik nummer to i op til 12 uger, og briterne indtager nu en suveræn førsteplads i Europa målt på antal borgere, der har fået første stik.
Finnerne tilslutter sig briternes strategi, fordi data fra de første uger med vaccinationer viser, at Pfizer-vaccinen stadig er 90 procent effektiv tre uger efter første dosis. Der er tilmed intet, der indikerer, at effekten derefter falder dramatisk. Derfor er det forsvarligt at vente med stik nummer to til efter 12 uger, mener finnerne. De fordeler i stedet de tilgængelige vacciner til en større gruppe af borgere og opnår på den måde en hurtigere og bredere beskyttelse mod covid-19 i befolkningen.
En ny undersøgelse af Pfizer-vaccinen, foretaget af to canadiske forskere og offentliggjort i denne uge i det anerkendte New England Journal of Medicine, understøtter briternes og finnernes argumentation. Undersøgelsen viser, at effektiviteten to uger efter første stik er 92,6 procent. Første stik giver med andre ord en længere periode end først antaget med nærmest den samme beskyttelse, som er lovet efter stik nummer to.
De tal, der nu kommer frem, er så opsigtsvækkende, at vi ud fra et etisk perspektiv er forpligtet til at diskutere den danske vaccinestrategi. Det gælder uanset, om hensynet primært lægges på folkesundhed eller primært på samfundsøkonomi.
Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det svært at argumentere imod at speede op for vaccinering med første stik – og udskyde dosis nummer to i længere tid end planlagt – hvis vi dermed kan mindske antallet af svære sygdomsforløb og dødsfald.
På samme måde er det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv svært at argumentere imod et skifte til den britiske og finske strategi, hvis vi hurtigere bliver i stand til at genåbne detailhandel, restaurationer og det øvrige erhvervsliv – uden at risikere overbelægning på sygehusene, da de mest sårbare medborgere har opnået tilstrækkelig immunitet.
Hvis de nye tal er rigtige, bør det være noget, vi alle kan stå sammen om: En hurtigere vej til genåbning til gavn for både folkesundhed og økonomi.