Vejret

Kig op: Sjældent vejrfænomen synligt mandag aften

Mandag aften vil fuldmånen lyse kraftigere end normalt, da en blå supermåne vil være at finde på nattehimlen.

Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Har du nogensinde hørt udtrykket "Once in a blue moon"? Det bruges på engelsk, når man skal beskrive noget, som sker sjældent.

Mandag aften rammer et sjældent vejrfænomen Danmark - kaldet en blå supermåne. Den kan opleves fra klokken 20:26. 

Når der er supermåne, betyder det, at månen er tættere på jorden. En fjerdedel af alle fuldmåner er supermåner, mens kun tre procent af fuldmåner er blå supermåner. 

En supermåne kan se op til 14 procent større ud, end når månen er længst væk fra jorden, oplyser videnskab.dk

Når du kigger mod himlen i aften, vil du dog ikke se en måne af farven blå. Det er ikke helt sikkert, hvor navnet 'blå måne' kommer fra. Det først brug af navnet 'blå måne' kan dateres tilbage til 1528 og spekulationer om navnet er flere, men en af dem er et sjældent fænomen, hvor støv i atmosfæren har fået månen til at fremstå blå. Der forklarer NASA på deres hjemmeside.

Man kan forvente tørt og roligt vejr i aften, og der vil derfor være god mulighed for at se den blå supermåne, skriver DMI i en kommentar fra Meteorolog Jesper Eriksen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden