Leder

Kødædende bakterier: Lad os få en national indsats nu

Myndighederne lover, at danske læger frem over skal blive langt bedre til at spotte patienter, der er angrebet af kødædende bakterier. Det manglede bare

Her på redaktionen har vi desværre et førstehåndskendskab til problemet med kødædende bakterier. Min forgænger, ansvarshavende chefredaktør Søren Christensen, mistede på tragisk vis livet i 2020 efter et ellers banalt cykeluheld, der førte til en infektion med kødædende bakterier.

Nordjyske beskrev forrige sommer det absurde behandlingsforløb, der endte med kritik af læger på bl.a. Aalborg Universitetshospital, fordi de ikke tids nok opfattede alvoren – til trods for tydelige symptomer på en alvorlig betændelsestilstand.

I de seneste uger har DR beskrevet en stribe tilfælde magen til Søren Christensens, og i går kunne Nordjyske berette om endnu et. Dagen efter chefredaktørens død blev Steen Lykke Larsen fra Nørresundby indlagt på Aalborg Universitetshospital med galdesten, men et dumt uheld ved madvognen, hvor en anden patient kom til at påkøre ham med et gangstativ, forandrede Steen Lykke Larsens liv for altid. Han fik kun en mindre rift på benet, men det var nok til, at han blev inficeret med en kødædende bakterie.

Igen misfortolkede lægerne symptomerne på en infektion, og der gik flere dage, inden diagnosen blev stillet. Steen Lykke Larsen var indlagt i flere måneder og igennem adskillige opfølgende operationer, hvor alt dødt væv blev skåret væk fra fod og ben. Senere fik han sat en jernramme på foden, og leddene blev gjort stive. En operation i Århus, hvor en rygmuskel blev sat ned på hans læg, gik galt og endte med, at musklen måtte pilles af igen. Han har ingen lægmuskel i dag.

-Jeg gik ind på sygehuset som en forholdsvis rask mand og kom ud som krøbling, siger Steen Lykke Larsen.

På baggrund af mediedækningen i de seneste uger lover Styrelsen for Patientsikkerhed sammen med Sundhedsstyrelsen og regionerne nu at udarbejde en såkaldt national instruks om den uhyggelige lidelse. Instruksen skal sikre, at for eksempel vagtlæger og visiterende personale på hospitalers akutafdelinger ved, hvornår de skal mistænke kødædende bakterier, og at de med det samme skal sende patienterne til operation for at få fjernet inficeret væv.

Det er et godt og tiltrængt første skridt. Hurtig visitering er afgørende, da lidelsen meget hurtigt kan blive livstruende, lyder det fra eksperter. Men det kan ikke stå alene. Der er også behov for at stramme beredskabet inde på hospitalsgangene, hvor læger – som de ovennævnte tilfælde viser – for ofte overser symptomer på infektioner med kødædende bakterier. Den generelle fagekspertise skal øges.

Grundlæggende kan det undre, at myndighederne først handler nu, hvor også de nationale medier har skabt opmærksomhed på problemet med kødædende bakterier. Der har været mange anledninger til at gribe ind tidligere. Da Nordjyske i fjor beskrev forløbet omkring Søren Christensen, førte det til en opstramning af procedurerne på Aalborg Universitetshospital, men hvorfor skete der ikke en vidensdeling med de øvrige regioner i Danmark?

Læge og ph.d. i kødædende bakterier Marco Bo Hansen, der er forskningsleder i virksomheden Sani Nudge, efterlyser over for Nordjyske, en national strategi for alle led i det danske sundhedsvæsen, og det kan vi kun støtte.

I de seneste ti år har der været 66 indberetninger om utilsigtede hændelser i sygdomsforløb med kødædende bakterier. 36 af de utilsigtede hændelser omhandler forsinket diagnose eller forsinket behandling.

Det er alt, alt for mange.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.