Nordjysk politiker forud for pressemøde: - Tiltagene er noget drastiske

- Der er et erhvervsliv derude, for hvem det her har nogle store konsekvenser, siger nordjyske Per Larsen

Per Larsen synes, Epidemikommissionen anbefaler for hårde restriktioner trods tårnhøje smittetal. Arkivfoto: Bente Poder

Per Larsen synes, Epidemikommissionen anbefaler for hårde restriktioner trods tårnhøje smittetal. Arkivfoto: Bente Poder

NORDJYLLAND:- Jeg synes, de tiltag, som der er lagt op til, er noget drastiske.

Sådan siger Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative, som under normale omstændigheder ville sidde med ved bordet i Epidemiudvalget på Christiansborg, som netop nu drøfter de anbefalinger om nye restriktioner, som Epidemikommissionen er kommet med tidligere i dag.

Det gør han så ikke, fordi han i da har passet sit politiske arbejde i Region Nordjylland, hvor de politiske poster i det nye regionsråd i dag er blevet fordelt. I Per Larsens sted deltager partifællen Mai Mercado i mødet.

Ifølge tv2.dk handler det om en delvis nedlukning af nattelivet, skærpede krav til serverings- og koncertsteder samt en tidlig juleferie til skolebørn over hele landet.

Hvad der helt præcist sker, vil sløret blive løftet for onsdag aften kl. 18.30, hvor statsminister Mette Frederiksen har varslet pressemøde om situationen på dagen, hvor de danske smittetal aldrig har været højere under pandemien med 6629 nysmittede.

- Nu vil det vise sig, hvad der kommer af kompensationsordninger, men der er et erhvervsliv derude, for hvem dette har meget store konsekvenser. Der er mange mennesker med en forretning, som de skal have til at løbe rundt. Nu har de lige fået lidt luft, og så får de bare besked på at aflyse julefrokosterne og lukke nattelivet kl. 24. Mange af de virksomheder har jo tradition for at lave hele deres overskud i december, konstaterer Per Larsen.

På dagen, hvor covid-19 også er blevet forlænget som samfundskritisk sygdom i yderligere to måneder, bekymrer de høje smittetal som sådan ikke den konservative sundhedsordfører.

- Vi står et helt andet sted end for et år siden, hvor ikke én eneste dansker var vaccineret. Nu er situationen en helt anden. Vi kan se, at det er børnene, som driver smitten. De ældre er godt beskyttet - særlig dem, der har fået det tredje stik. Smittetallene er der jo, men indlæggelseskurven er bøjet af, som det ser ud nu, siger Per Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden