Kunsten og Louisiana: En milliontilførsel til museer er et billigt skridt imod et Danmark i balance

Der findes ikke nogen Robin Hood-model, der kan løse skævvridningen i statsstøtte, for de fleste museer er fattige lige nu. Sådan lyder det fra direktørerne for Louisiana og Kunsten, der frem for omfordeling opfordrer politikerne til at løfte de dårligst stillede museer

Christiansborgs politikere skal væk fra at tænke i 'støtte' og i stedet tale om investering og regional udvikling, når de putter penge i kulturinstitutioner rundt i landet, mener direktør for Kunsten, Lasse Andersson, og direktør for Louisiana, Poul Erik Tøjner. Fotos: Martin Damgård og Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Christiansborgs politikere skal væk fra at tænke i 'støtte' og i stedet tale om investering og regional udvikling, når de putter penge i kulturinstitutioner rundt i landet, mener direktør for Kunsten, Lasse Andersson, og direktør for Louisiana, Poul Erik Tøjner. Fotos: Martin Damgård og Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er ikke fordi, at Lasse Andersson ikke ønsker flere penge til Kunsten - et museum som Nordjyske i serien om kulturstøtte har fremhævet på grund af dens meget lave statsstøtte på 2,5 mio. kr., trods den ligheder med museer som Louisiana og Arken, der hver modtager 31. mio. kr. årligt fra staten.

Men løsningen er ikke at tage fra museer andre steder i landet for at udligne forskellene, mener Lasse Andersson, der er enig i, at fordelingen af statsstøtten til kultur er urimeligt skæv.

Læs mere om den skæve fordeling her.

- Det har den været for længe, og det mærker vi også på Kunsten. Det, vi kan investere med, er så begrænset, at vi mangler medfinansiering og muskler, når vi går ud til private fonde eller samarbejdspartnere. Vi mangler udviklingskraft i ekstrem grad. Kunsten yder på et niveau, der er kæmpe højt, men der skal ikke meget til for, at det kan tippe, når en krise rammer, siger museumsdirektøren.

For ham findes der imidlertid kun én god løsning på problemet, nemlig at bringe de dårligt stillede museer på niveau med andre. Skal de det, er der ingen vej uden om at putte flere penge i puljen, mener han.

- Det er et billigt skridt imod et Danmark i balance, ikke mindst når man ser på de beløb, der ellers jongleres rundt med, fx har man brugt to milliarder om måneden på at teste for covid, siger han og fortsætter.

- Der er ikke nogen Robin Hood-model i det her, for de fleste museer er fattige lige nu. Fjerner du noget, mister de flyvehøjde, og der er ingen museer, der ønsker at fjerne driftsgrundlaget for andre, siger Lasse Andersson.

Fem millioner mindre vil få store konsekvenser

Det samme lyder fra Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk, som har oplevet uafbrudt vækst i 15 år, og som Kunsten nyligt har indgået en partnerskabsaftale med, blandt andet om en udveksling af udstillinger.

På Louisiana udgør statsstøtten på 31 mio. kr. omkring 18 procent af deres samlede økonomi. Skulle museet miste fx. fem mio. kr. i statsstøtte under en omfordeling, vil det få store konsekvenser for museet, vurderer museumsdirektøren.

- Ligesom de få driftsmidler hindrer Kunsten i at vokse, vil en besparelse på fem mio. kr. på Louisiana på samme vis føre til en negativ spiral, der vil betyde, at museet vil miste langt mere end fem mio. kr. Museer kan ikke få driftsmidler andre steder fra end fra stat og kommune, så derfor er de meget værd i forhold til at søge fondsmidler og gå til samarbejdspartnere og holde hele maskinen i gang. Skærer du der, bliver det svært ikke at sænke niveauet på udstillinger og aktiviteter, hvilket vil føre til lavere besøgstal, og så sætter du gang i en farlig udvikling, siger Poul Erik Tøjner, der påpeger, at Louisiana ikke modtager nogen driftsmidler fra Fredensborg Kommune.

Kulturlivets tiltrækningskraft handler ikke blot om, hvor mange gange, folk kommer der. Institutionerne er også i vores bevidsthed, når vi taler om og læser om udstillinger, koncerter, forestillinger mv., mener Poul Erik Tøjner. Her foto af Louisianas sydfløj. Foto: Ulrik Jantzen

Kulturlivets tiltrækningskraft handler ikke blot om, hvor mange gange, folk kommer der. Institutionerne er også i vores bevidsthed, når vi taler om og læser om udstillinger, koncerter, forestillinger mv., mener Poul Erik Tøjner. Her foto af Louisianas sydfløj. Foto: Ulrik Jantzen

Louisiana skulpturpark. Foto: Kim Hansen

Louisiana skulpturpark. Foto: Kim Hansen

Kan man komme uden om en omfordeling af midlerne på sigt? Hvis man ikke får skabt en fordelingsnøgle med objektive præmisser, bliver fremtiden så ikke lige så skæv?

- Vi kommer ikke uden om en ny fordelingsnøgle, og der er jo også tegn på, at man gerne vil ændre på den. Lige nu flytter regeringen arbejdspladser og uddannelser ud, så det er bare et spørgsmål om at slippe berøringsangsten i forhold til kultur. Men man har taget fra kulturområdet i rigtig mange år, og nogle gange, når man laver en reform, må man tilføre nye midler, siger Lasse Andersson, der også gerne ser, at politikerne i samme anledning ser på forholdet mellem statsstøtten og den kommunale støtte til kultur.

- Hvorfor er der nogle kommuner, der næsten ikke giver noget, og andre, der giver meget? Der er et misforhold her, og der er nogle kommuner, der skal mere på banen end før.

Se os som virksomheder

Udover flere penge til kulturområdet, er det ifølge begge museumsdirektører på tide, at man på Christiansborg frem for ’støtte’ begynder at tale om 'kulturfremme' og tænker kultur som investeringer i regional udvikling.

- Vores vigtigste opgave som museer er at skabe perspektiver på vores liv gennem kunst. Men vi er også økonomiske muskler i samfundet. Kigger du på området med økonomiske briller, kan du se, at når du tilfører midler til et museum, giver det mange gange tilbage, fordi det skaber ekstra omsætning og udvikling - både på museet og i det omkringliggende samfund, siger Lasse Andersson, der er ærgerlig over, at det blik på statslige puljer udebliver, når det handler om kultur.

- Man er nødt til også at se os som virksomheder, hvor man kan se, at der er et afkast af investeringerne, siger Lasse Andersson, ifølge hvem der kommer ca. 15 kroner i øget omsætning som igen giver flere jobs og øgede skatter og afgifter, hver gang man putter en krone i statsstøtte ind i Kunsten.

Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk indgik sidste år et partnerskab med Kunsten i Aalborg. - Når vi samarbejder med Kunsten, er det fordi, at vi tror på, at museet kan vækste betydeligt på grund af den arkitekttegnede bygning, den faste samling, beliggenheden og tiltrækningen af blandt andet norske og tyske turister, siger direktør på Louisiana, Poul Erik Tøjner. Her en udstilling med værker af den amerikanske billedhugger Louise Nevelson på Kunsten. Foto: Claus Søndberg

Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk indgik sidste år et partnerskab med Kunsten i Aalborg. - Når vi samarbejder med Kunsten, er det fordi, at vi tror på, at museet kan vækste betydeligt på grund af den arkitekttegnede bygning, den faste samling, beliggenheden og tiltrækningen af blandt andet norske og tyske turister, siger direktør på Louisiana, Poul Erik Tøjner. Her en udstilling med værker af den amerikanske billedhugger Louise Nevelson på Kunsten. Foto: Claus Søndberg

- Det tal er højt, men kunne være endnu højere. Gennemgår du regnskaber fra de museer, der klarer sig godt i forhold til besøgstal og overskud, er det dem, man giver muskler til at udvikle udstillinger, siger Lasse Andersson, der dog ikke kun savner blik for kultur som erhvervsudvikling og erhvervsfremme fra politisk side.

- Jeg savner også, at museerne griber i egen barm. Vi har i høj grad værnet om vores rolle som museer, men vi er også nødt til at se os selv som økonomiske maskiner - det skal vi være meget bedre til at fortælle til politikerne, siger han.

På Louisiana mener Poul Erik Tøjner ikke, at de er for dårlige til at tale om sig selv således.

- Vi er en af Fredensborg Kommunes største virksomheder med over 300 ansatte. Modsat mange andre museer, der trives indenfor en bevillingsøkonomi, er vi afhængige af at tjene penge for at betale folks løn. Vi har under normale omstændigheder en stor egenindtjening, og har covid-krisen lært os noget, er det i hvor høj grad, vi fungerer som en virksomhed, siger Poul Erik Tøjner, der ligesom Lasse Andersson dog savner fokus på den del af museers roller på Christiansborg.

- Jeg savner en grundliggende forståelse af, hvor naturlig en plads kultur har i samfundet. Det er ikke kun livsvigtigt i et snævert psykologisk eksistentielt rum, det er vigtigt i forhold til den måde, samfundet overhovedet udvikler sig på. Det er klart, at hvis du vil gøre et område attraktivt for erhvervslivet, skal du have noget at tilbyde medarbejderne, når de har fri, og nogle vil have håndbold, andre natur eller kultur. Det er ikke raketvidenskab - af og til er væksten proportional med de tilbud, der er der, siger Louisiana-direktøren, der er ærgerlig over, at en diskussion om en tilførsel af penge til kultur er udeblevet i så mange år.

- Når vi taler om museumsreformen, er det nærmest blevet en vane at tale, som om en tilførsel af ekstra penge er en umulighed. I stedet ser man kun på omfordeling, og det er for mig at se en meget kortsigtet måde at diskutere reform på, siger Poul Erik Tøjner, der desuden håber, at man vil kigge grundigt på, hvilke opgaver, de enkelte museer løser.

- Man er nødt til at se på, hvordan det enkelte museum har forvaltet den støtte, det har fået igennem de seneste ti år. Har man gjort institutionen tidssvarende, løftet besøgstallet, og hvad er der af realistiske planer for vækst? Hele den vurdering bør gå forud, før man piller ved fordelingen af penge. Man kan ikke sidde og sige "Det er også synd for jyderne" - det dur ikke. Vi er nødt til at have et røntgenbillede af landskabet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden