Så lidt får Skagens Kunstmuseer: Kan vi overhovedet passe ordentligt på værkerne?

SKAGEN:Man skulle tro, at Lisette Vind Ebbesen, direktør for Skagens Kunstmuseer, havde et lager af spændende idéer til, hvad ekstra penge kunne investeres i, hvis der kom en mere lige fordeling af statsstøtten til kultur. Men der går hun slet ikke hen - for hende er drømmen penge til det basale.

Virkeligheden på museet er, at de i dag knap og nap har penge til at sikre et ordentligt bygningsvedligehold og konservering af verdenskendte malerier - vores alle sammens kulturhistorie, der udover at trække folk til Skagen indgår i internationale udstillinger – i denne tid i Paris og Lillehammer. Men det er der, museet må skære ned, når pengene ikke rækker, fortæller museumsdirektøren.

- Det handler jo om, om vi overhovedet kan passe på værkerne. Det er jo malerier af Skagensmalerne, og vi kan ikke bare slukke for vores klimaanlæg, sikkerhedssystemer og forsikringer, når vi ikke kan få pengene til at række, så vi er nødt til at skære ned på bygningsvedligehold, konservering af malerierne og løn til medarbejdere og i det hele taget ressourcer. Det er områder, hvor vi tænker, at det kan vi da ikke, men der er ingen vej omkring det, og vi står ofte med nogle meget svære prioriteringer, fortæller Lisette Vind Ebbesen, der påpeger, at de fjerner midler til markedsføring som det første.

Det er en politisk beslutning at fordele kulturmidlerne lige, og den skal træffes uanset, om det er besværligt, mener Lisette Vind Ebbesen, direktør for Skagens Museer, der udover syv fredede bygninger har ansvar for 10.000 værker, og så skal de forske på højt internationalt niveau og formidle. Foto: Skagens Kunstmuseer

Den skæve kulturstøtte

Ingen politikere kæmper Nordjyllands sag: - Man tør ikke, siger tidligere kulturminister

---

Intet sul på kroppen

Tal er ikke det mest interessante at starte en artikel med, men når det kommer til Skagens Kunstmuseer, fortæller de deres egen tydelige historie.

Skagens Kunstmuseer, der har 230.000 besøgende årligt, har ansat 80 medarbejdere og har ansvar for 10.000 værker i samlingen samt for syv fredede bygninger, modtager årligt 1,7 mio. kr. i statsstøtte.

Det er lidt over fem procent af det, som Museum Sønderjylland og Arken hver især får, og ud af museets samlede budget på omkring 30 millioner, udgør statsstøtten kun seks procent - helt omvendt fra mange andre museer, hvor statsstøtten udgør over halvdelen. Lægger man driftstilskuddet fra Frederikshavn Kommune på 3,7 mio. kr. oveni, udgør det offentlig tilskud til museet samlet 18 procent.

De resterende 82 procent af deres indtægter skaffer de selv - ud af disse er 60 procent forbundet med besøgende, og det gør museet skrøbeligt.

- Under corona blev det tydeligt, at vi ikke har noget sul på kroppen at stå imod med, der var jo ingen hjælpepakke til tabte indtægter. Den form for økonomi smitter jo af på den måde, vi arbejder på. Vi bruger enormt meget tid på at skaffe midler andre steder fra, driftsstøtten er brugt i januar, så snart de ruller ind på kontoen, fortæller Lisette Vind Ebbesen, der påpeger, at museet ikke kan søge puljer og fonde til at dække drift.

Hun har flere gange henvendt sig til Kulturministeriet for at få dem til at se på fordelingsnøglen til museer, men endnu er der ikke sket noget.

LÆS MERE OM DEN SKÆVE FORDELING HER

- Det er nedslidende, at der ikke er en udvikling på området. Jeg er klar over, at det er et kompliceret område, og at der er mange faktorer i spil som besøgstal, omfang af- og krav til samlinger mv., når man skal finde en model for fordeling. Men det er jo altså en politisk beslutning, der skal til, og der holder argumentet om, at det er kompliceret, ikke, siger Lisette Vind Ebbesen, der ser flere penge til området som den mest oplagte og smertefri løsning.

- Der er jo ingen af os på museerne, der håber på, at vores kollegaer andre steder i landet skal have mindre. Men der bliver nødt til at være noget logik og synlighed omkring, hvordan midlerne bliver fordelt.

Anchers Hus - Den vestre stue - kræver opvarmning året rundt, så inventar og malerier ikke forgår. Driftsstøtte fra stat og kommune er dog hurtigt brugt, så museet er afhængig af billetindtægter til at sikre driftsmidler til varme og vedligehold. Foto: Skagens Kunstmuseer

I Skagen kan du opleve spisesalen i Brøndums Hotel, der fra 1870'erne og frem var stedet, hvor Skagenskunstnerne mødtes for at diskutere, spise og feste. Nogle kunstnere betalte for mad og logi med malerier. Foto: Skagens Kunstmuseer

Borgmester: Vi skal kunne tale om det

Det samme mener Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn, der har taget problemet op hos flere ministre i mange år og mildt sagt er frustreret.

- Statsstøtten til kultur er en del af spørgsmålet om sammenhængskraft i Danmark. Vi trækker ikke udkantskortet, men vi må som minimum få en forklaring på, hvad der ligger til grund for, at der er så store forskelle i statsstøtten, siger borgmesteren, der påpeger, at Skagens Kunstmuseer er et flagskib med stor betydning for Frederikshavn Kommune.

Også hun er træt af argumentet om, at området er kompliceret.

Den skæve kulturstøtte

Her får de færre penge end Aalborg: Nu satser byen på storslået top-attraktion

---

- Alt, der handler om udligning, er ubehageligt for landspolitikerne at røre ved, om det handler om kommunal udligning eller basisforskningsmidler, men vi skal kunne tale om det. At noget er kompliceret eller historisk betinget er jo ikke argumenter. Når regeringen taler om "Et Danmark i balance" og borgerlige partier om "Et sammenhængende Danmark", så er kulturen jo en del af det, og der må man jo gå til landets statsanerkendte museer med objektive kriterier i fordelingen af pengene. Vi hopper ikke op og ned som en fem-årig og siger "Vi vil ha'". Men vi vil som minimum forstå, hvad der ligger til grund, siger Birgit Hansen, der vil rejse spørgsmålet igen over for kulturministeren.