Kvinden bag Godhavnsrapporten: De nordjyske elever lyver ikke

Efterlyser landsdækkende undersøgelse af døgninstitutioner

Gravenshoved Kostskole lå i Sønderjylland, men havde udelukkende nordjyske elever, da institutionen blev drevet af Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt. Den lukkede i 1992. Privatfoto

NORDJYLLAND:Med anklager om fysisk og psykisk vold mod eleverne på Gravenshoved Kostskole, har Nordjylland fået sin egen Godhavnssag.

Og der er ingen grund til at betvivle de tidligere elevers historier, mener kvinden bag Godhavnsrapporten, historiker Maria Rytter.

Hun har ikke hørt om Gravenshoved Kostskole før, men hendes erfaring fra undersøgelserne i forbindelse med Godhavnsrapporten er, at når en hel flok tidligere elever fortæller enslydende historier om forfærdelige oplevelser på deres døgninstitution, er der ingen grund til at tro, at de lyver.

Klagen over Gravenshoved Kostskole er underskrevet af 31 tidligere elever, men endnu flere deler deres ubehagelige oplevelser i de tidligere elevers Facebookgruppe.

- Når der er så mange, er der jo slet ingen tvivl, mener Maria Rytter.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

50 år gamle blodstænk viste, at tidligere elev sagde sandheden

Sager om åregamle overgreb på institutionsbørn er ofte belastet af, at der ikke findes fysiske beviser. Det er påstand mod påstand. Man kan nemt få den tanke, at de uhyrlige fortællinger er løgn og opspind.

I den meget omtalte sag om Godhavnsdrengene dukkede der et helt usandsynligt bevis op ved et rent lykketræf: En gymnastikhest, der stadig stod med 50 år gamle blodstænk.

Men først et hurtigt overblik:

2005 Danmarks Radio viser dokumentar om Drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland. Tidligere elever fortæller om daglige tæsk og ydmygelser.

2009 Socialministeriet igangsætter uvildig undersøgelse af Godhavn og 18 andre danske børnehjem i perioden 1945‑1976.

2010 Godhavnsrapporten konkluderer, at børnehjemsbørn i 1945-1976 på de undersøgte børnehjem blev udsat for en lang række forskellige overgreb: Fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb, medicinske forsøg m.m. Mange af de interviewede tidligere børnehjemsbørn fortæller til rapporten, at noget af det sværeste er, ikke at blive troet på.

2019 Statsminister Mette Frederiksen giver Godhavnsdrengene en undskyldning på vegne af den danske stat.

2021 45 Godhavnsdrenge får en erstatning på 300.000 kr. hver.

Og så tilbage til hesten:

En mandlig pædagog fortalte til rapporten om sit ophold på Værebro Drengehjem i begyndelsen af 1960'erne, hvor han - og andre drenge - fik tæv af forstanderen i gymnastiksalen.

Mange år senere vendte manden tilbage til børnehjemmet, tilskyndet af sin kone, der håbede, at et gensyn med stedet kunne få hans mareridt til at ophøre.

Det viste sig, at gymnastiksalen stadig eksisterede, selv om drengehjemmet var nedlagt 30 år tidligere, og da manden trådte ind, kunne han høre drengenes skrig lige så tydeligt som dengang, fortalte han til Godhavnsrapporten.

Rapportens forfattere besluttede sig for at besøge stedet, og opdagede, at ikke bare gymnastiksalen var bevaret. Det var også gymnastikredskaberne, herunder den hest, som drengene angiveligt havde stået bøjet over, mens forstanderen tæskede dem med et reb til blodet sprang.

Hesten blev undersøgt på kriminalpolitiets tekniske afdeling i Fredericia, og der blev fundet spor af blodstænk. En blodstænksanalytiker kunne fortælle, at størrelsen på blodpletterne sagde noget om slagets kraft og hastighed: Jo hårdere slag, jo mindre blodplet.

Der blev fundet mange små blodpletter med stor spredning på det meste af hesten bortset fra et område midt på. Mønstret er helt i overensstemmelse med den tidligere elevs historie om, hvordan han lå ind over hesten, mens forstanderen tæskede løs på ham.

Ud fra antallet af blodpletter mente politiets tekniker, at der næppe var tale om et enkeltstående tilfælde af vold. Der blev dog ikke taget dna-tests af blodpletterne, dels fordi det ville koste 5000 kr. pr. plet og dels fordi der var stor sandsynlighed for, at blodet var for gammelt eller for utilstrækkeligt.

Godhavnsrapporten undersøgte udelukkende klager fra medlemmer af foreningen Godhavnsdrengene, som også optager tidligere børnehjemsbørn fra andre børnehjem (også piger). Og udelukkende klager over oplevelser i perioden 1945-1976.

- Det er socialministeriet, der sætter rammen for sådan en undersøgelse, men det betyder ikke, at vi ikke har fået masser af henvendelser fra folk fra nyere tid. Vi har talt med mennesker, der har oplevet tilsvarende ting, også efter år 2000, fortæller Maria Rytter.

- Godhavnssagen burde have ført til en landsdækkende undersøgelse. Det har man lavet i Sverige og til dels i Norge. Det er ærgerligt, at vi ikke gik videre. Det skylder vi alle de andre, mener hun.

Sådan blev der skåret ned på voksnes vold og magt mod børn

1905: Børneloven vedtages om forsorg for "Forbryderske og Forsømte Børn".

1937 Nyt reglement om "hustugt": Fysisk afstraffelse af børnehjemsbørn må herefter kun udøves af forstanderen eller medarbejdere, der har forstanderens bemyndigelse til at bruge spanskrør eller lussinger.

1941: Efter kritik i pressen af forholdene på landets børnehjem, nedsætter Arbejds- og Socialministeriet et udvalg, der skal undersøge statens tilsyn med døgninstitutioner for børn.

1942: Tilsynet med børnehjem skærpes.

1952 Hustugtudvalget vil afskaffe brugen af spanskrør og lussinger, men Socialministeriet nøjes med at indskærpe, at der kun må gives "et eller to slag med den flade hånd på kinden, uden at øret berøres".

1954 Spanskrøret forbydes. Lussinger frarådes og al revselse skal kvartalsvis indberettes til ministeriet.

1966: Forstandere på børnehjem kan ikke længere begrænse børnenes samkvem med forældre og familie.

1967: Børnehjem må ikke længere censurere breve til/fra børnene.

1968: Enhver form for fysisk afstraffelse forbydes på skoler og institutioner.

1997 Revselsesretten afskaffes endegyldigt. Forældre må ikke længere slå på deres egne børn.

2018: Folketinget ophæver forældelsesfristerne i sager om seksuelle overgreb mod børn.