Steen gik på omstridt kostskole: - Det værste år i mit liv

Steen Hvam er en af de 31 tidligere elever på Gravenshoved Kostskole, der har klaget til Aalborg Kommune over deres tid på skolen. En tid, eleverne fortæller, var præget af streng disciplin samt fysisk og psykisk vold

Steen Hvam gik på Gravenshoved Kostskole i et års tid fra efteråret 1991 til efteråret 1992. Steen fortæller, at han på den tid blev udsat for omkring ti voldsomme overfald fra personalet. Foto: Martel Andersen <i>Foto: Martél Andersen</i>

Steen Hvam gik på Gravenshoved Kostskole i et års tid fra efteråret 1991 til efteråret 1992. Steen fortæller, at han på den tid blev udsat for omkring ti voldsomme overfald fra personalet. Foto: Martel Andersen Foto: Martél Andersen

- Fuck, nu bliver jeg slået ihjel, tænkte Steen.

Det var kommet, som et lyn fra en klar himmel, da han blev klasket ned i gruset af en af skolens ansatte. Han havde kun været der i tre uger, men lå nu med tre voksne oven på sig – et knæ på hver skulder – mens de råbte og skreg ad ham. Her var det kraftedeme dem, der bestemte, husker han, de råbte.

- Jeg begyndte selvfølgelig at græde. Jeg var en lille, spinkel dreng på 14 år. Jeg var helt i chok, fortæller han om episoden for 30 år siden på Gravenshoved Kostskole.

Den voldsomme magtanvendelse kom, fordi Steen havde lavet, hvad han selv tænkte var en uskyldig vittighed. En ansat havde bedt ham og to skolekammerater om at finde nogle liggeunderlag til en lejrtur.

- For sjov siger jeg så til de to, jeg sidder med: ”Hørte I ikke, hvad manden sagde? Kom så i gang.”

Men den vittige bemærkning gik altså ikke ustraffet hen.

Efter overfusningen fra de ansatte, røg han ind på forstanderens kontor. Ifølge Steen blev han her klasket op ad væggen og råbt ad igen. Normalt fik man lov at komme hjem til sin familie hver 14. dag, men det skulle han ikke regne med at komme foreløbig, forsikrede forstanderen.

- Du kommer ikke hjem, og jeg skal nok sørge for, hvis du ikke kan forstå det på en almindelig måde, så bliver det banket ind i dig, råbte forstanderen ifølge Steen.

Hans historie er ikke enestående. Nordjyske har talt med en række tidligere elever på Gravenshoved Kostkole, der fortæller om, hvordan kæft, trit og retning var pædagogikken, der blev kørt, suppleret med fysiske og psykiske overgreb.

Skolen var ejet af Aalborg Kommune, og nu er flere elever nu gået sammen om at klage til kommunen, over den behandling de fik.

Gravenshoved Kostskole

Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964.

Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.

Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.

I forbindelse med besparelser, vælger Nordjyllands Amt i 1990, de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.

Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.

Gravenshoved Kostskole lukkede 30. september 1992.

En rod, der skulle på ret køl

Inden Steen i 1991 blev sendt ned til kostskolen boede han hos sin mor i Frederikshavn. Han var 14 år, og havde i løbet af sin opvækst været anbragt flere gange. Familien var også flyttet en del. I 5., 6. og 7. klasse gik han på 17 forskellige skoler.

Moren var sød og havde ikke noget misbrug, men hun kunne ikke sætte grænser for sine børn, forklarer Steen, der fortæller, at ham og vennerne i Frederikshavn begik småkriminalitet, fordi de kedede sig.

- En dag blev jeg fulgt hjem af to politibetjente, fordi jeg blev taget i at stjæle en knallert. Jeg var under 15 dengang. De siger til min mor, hun lige måtte tage en alvorlig snak med mig. Hun sagde, at det skulle hun nok. Men da døren blev lukket, og betjentene var gået, sagde hun: ”Det var ikke så godt, Steen. Så må du passe på, du ikke bliver taget en anden gang.”

I dag arbejder Steen selv inden for socialpædagogikken, og set i bakspejlet mener han bestemt, myndighederne skulle gribe ind. Det var på sin plads. Problemet er ikke en anbringelse væk fra hjemmet, men hvor han endte.

En dag, da Steen kommer hjem, sidder der en fremmed mand i stuen. Alvin Hammer, forstanderen på Gravenshoved Kostskole i Sønderjylland.

- Min mor sagde, det var blevet besluttet, jeg skulle flytte ned til den her kostskole. Så begyndte forstanderen ellers at sige, at de fandme nok skulle få rettet op på mig, og det var intet problem.

Dengang døjede den 14-årige Steen en gang imellem med sengevædning. Moren ville derfor give ham et særligt sengeunderlagen med til skolen, men det skulle hun ikke, lød det fra forstanderen. For nede hos ham, var der ingen sengevædere. Det ville stoppe, så snart han kom derned, forsikrede forstanderen. Det gjorde det ikke.

Foto: Martél Andersen <i>Foto: Martél Andersen</i>

Foto: Martél Andersen Foto: Martél Andersen

Det værste år i mit liv

I efteråret 1991, under en uge efter forstanderens besøg i Frederikshavn, blev Steen Hvam som 14-årig sendt til Gravenshoved Kostskole.

På skolen var der et stramt skema, uden megen fritid, og stramme regler. Der var få minutter om morgenen til at få et bad og børste tænder, og nåede du det ikke, måtte du løbe nøgen gennem fællesstuen og ind på værelset for at få det sidste tøj på. Noget Steen selv oplevede en 3-4 gange i løbet af sit år på skolen.

Sengevædningen fortsatte også, og så måtte han selv ned for at vaske lagner og madrassen.

- At stå i fuld offentlighed over for de andre børn og at skulle stå at vaske sengetøj, det var flovt.

Fysiske overgreb oplevede han også flere gange.

En af gangene var i forbindelse med, han skulle skrive et brev hjem til sin mor. Jævnligt skulle eleverne skrive hjem til forældrene, og der måtte kun stå positive ting i brevet, ellers skulle man skrive det om, forklarer Steen. Brevene blev nemlig læst igennem af en fra personalet.

I et af brevene hjem kunne Steen ikke holde sig fra at skrive, hvordan han havde det, og det læste en af de ansatte.

- Han er ikke tilfreds, med det jeg har skrevet. Men jeg nægter at skrive det om, og det bliver jeg ved med, forklarer Steen.

Han fortæller, at de sidder en 8-10 elever i klassen, og de andre får besked på at gå ud.

- Ud af det blå bliver jeg flået op fra stolen, kastet ned i gulvet og bliver slået forskellige steder på kroppen, ikke i hovedet, og nevet.

- Jeg bliver bange og ked af det, og det gør ondt. Jeg prøver at komme fri, og det gør det bare værre. Det ender med, jeg sidder nede i det klasselokale til efter aftensmaden, hvor jeg til sidst må skrive det brev. Jeg græder og græder, og skal sidde og skrive gode ting. Det var forfærdeligt.

Ifølge Steen var han under sit ophold på skolen udsat for omkring ti voldsomme overfald som dette fra personalet.

- Det er det værste år i mit liv. Det har været forfærdeligt, ydmygende, og man har følt sig misbrugt. Det er det værste år, og jeg ville ikke ønske det for nogen, at de som børn skulle opleve sådan noget.

Foto: Martél Andersen <i>Foto: Martél Andersen</i>

Foto: Martél Andersen Foto: Martél Andersen

Utroværdige

I september 1992 lukker Gravenshoved Kostskole, og da Steens mor er flyttet til Randers Kommune, skal myndighederne i det østjyske nu finde ud af, hvad er skal ske med Steen.

Valget falder på Hedehuset i Mariager. Et nystartet socialpædagogisk kollektiv, hvor personale og unge boede dør om dør med hinanden.

Jens Hedemand, der var forstander på Hedehuset, og Steens sagsbehandler tog derfor sammen ned til Gravenshoved for at blive klogere på Steen og hans behov, inden han skulle flyttes.

Jens Hedemand havde godt hørt på vandrørene, at eleverne kunne få en hårdhændet behandling dernede, men kendte ellers ikke meget til Gravenshoved Kostskole.

- Det eneste, jeg havde hørt, var, at forstanden skulle være lidt speciel. Men det er der jo mange i den her branche, der er, fortæller han.

Men selvom specielle forstandere tilsyneladende ikke var noget ud over det sædvanlige, var det alligevel noget andet end forventet, der mødte Jens og sagsbehandleren, da de steg ud af bilen på den sønderjyske kostskole. De havde forventet en snak om Steens behov, og hvad de skulle vide, før han kunne flyttes til Hedehuset.

- Det var som om forstanderen slet ikke forholdt sig til, det var en overlevering, vi var kommet ned for at få. Han fortalte bare om sig selv og det her fantastiske sted, som nu skulle lukke, og at det jo var frygtelig ærgerligt.

- Han fortæller sin historie og belærer mig og sagsbehandleren om, man er nødt til at drive en institution med den slags umulige unger, som Steen er, at de ikke er til at stole på, og at de kan bilde en alt muligt ind. Det var en omgang moralsk sniksnak, som jeg var helt forbavset over, fortæller Jens.

Det lyder næsten som en helgardering i forhold til, hvad Steen kunne finde på at sige, når han kom op til jer?

- Det var også sagsbehandlerens konklusion. Hun var vant til at møde forskellige parter på det her område. Da vi kørte hjem, sagde hun, det også var hendes tolkning; at det var en miskreditering af Steen, og hvad han kunne finde på at sige.

Jens Hedemand er tidligere forstander på det socialpædagogiske kollektiv, Hedehuset, hvor Steen blev anbragt efter sin tid på Gravenshoved. Jens besøgte selv kostskolen i 1992, inden den lukkede. Privatfoto.

Jens Hedemand er tidligere forstander på det socialpædagogiske kollektiv, Hedehuset, hvor Steen blev anbragt efter sin tid på Gravenshoved. Jens besøgte selv kostskolen i 1992, inden den lukkede. Privatfoto.

Opdragelsesanstalt

Jens Hedemand og sagsbehandleren fik en kort rundvisning på kostskolen, der ifølge Jens havde en ”lugt” af opdragelsesanstalt. Det var i hvert fald en meget disciplineret ungdomsgruppe de mødte, forklarer han.

- De var meget disciplinerede, og der var ro, regelmæssighed og ordentlighed. Der var i hvert fald ikke noget, der hed, vi vil gerne høre din mening som ung hernede, eller hvad tænker du? De unge, der var der, var der, fordi de var nogle møgunger, og der var nogle, der var kloge på, hvad man skulle gøre med dem.

- Som jeg husker det, fik vi ikke lov til at tale med nogen af eleverne. Der var et par elever med i en kort stund, som fortalte om, hvordan Gravenshoved var, og det virkede vældigt indstuderet. Stillede man spørgsmål, svarede personalet eller forstanderen. De svarede ikke selv. Det var virkelig pudsigt.

På den korte rundvisning så Jens Hedemand ikke nogen overgreb begået mod elever. Men han dannede sig et indtryk af en skole, hvor personalet havde stor respekt for forstanderen, ikke nødvendigvis på den faglige facon, og elever, der var angste.

- Det byggede på respekt, disciplinering og frygt eller angst for repressalier. Det var en afretningsanstalt. Det var en del af skolehjemmene dengang, forklarer han.

Til trods for skolehjemmenes ry var hårdhændet pædagogik ikke almindeligt længere på det her tidspunkt i starten af 1990’erne. Lærere har ikke måtte slå elever siden 1967. Det til trods, mener Jens, at Steens fortælling virker troværdig, ud fra hvad han selv oplevede på besøget den dag.

- Da Steen fortalte, om de oplevelser han havde haft dernede, svarede det jo rigtig godt til den fornemmelse, vi havde fået. At der var ikke meget pædagogik, men der var kæft, trit og retning og disciplinering.

Jens Hedemand fortæller, at de selv overvejede at gå videre med sagen, efter Steen fortalte om sine oplevelser, men blev frarådet at gøre det. De var et nystartet sted, der modtog flere unge fra skolehjem rundt i landet, og satte de først gang i en sag, var de nervøse for konsekvenserne.

Lærere afviser anklager

Steen Hvam er langt fra den eneste elev på Gravenshoved Kostskole, der fortæller om fysiske og psykiske overgreb begået af personalet. Han er en af 31 medunderskrivere på den klage, som er blevet afleveret til Aalborg Kommune. I klagen og de beretninger fra tidligere elever, der er vedlagt, beskriver eleverne en hverdag med både fysiske og psykiske overgreb begået af personalet, heriblandt vold, overvågning, tvangsfodringer og seksuelle krænkelser.

Nordjyske har forsøgt at få fat på tidligere ansatte på kostskolen for at foreholde dem anklagerne fra eleverne. Kun to har villet udtale sig, og begge afviser anklagerne.

- Der er sgu ikke nogen, der har fået tæsk på Gravenshoved. Det har jeg aldrig hørt om. Og jeg har aldrig nogensinde hørt om voldtægt. Aldrig. Jeg har aldrig oplevet tvangsfodring. Vi havde en regel om, at man skulle smage på maden, det havde jeg også med mine egne børn. Men de øste selv maden op, og de blev ikke tvangsfodret. Det er noget fordrejet sludder, forklarede Bjørn Klitgaard Christensen, der var ansat på kostskolen fra 1979 til 1991.

Han bakkes op af Willy Freese, der også er tidligere ansat på kostskolen.

- Der har været børn, som har været kede af det eller bange, som er gået agurk. Der har det da været nødvendigt med fastholdelse, er jeg ikke i tvivl om. Så kunne de komme med ud og løbe eller gå en tur, så de kunne få ro på. Forstanderen, Alvin Hammer var psykolog og gik meget ind for konsekvenspædagogik, forklarede han.

Den daværende forstander, Alvin Hammer, døde i 1997, hvorfor Nordjyske ikke har kunnet foreholde ham anklagerne.

Meldt til politiet

Hos Aalborg Kommune tager man klagen meget alvorligt, fortalte skoledirektør Jakob Ryttersgaard tirsdag. Og netop fordi klagen og beretningerne fra de tidligere elever indeholder beskrivelser af strafbare forhold, har kommunen valgt at melde sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi. Derudover undersøger kommunen også muligheden for at få lavet en uvildig undersøgelse.

- Det gør enormt stort indtryk at læse beretningerne og tale med de tidligere elever. Vi vil afdække og behandle det her meget ordentligt, forklarede skoledirektøren.

For Steen Hvam handler det om at sandheden kommer frem om forholdende på Gravenshoved Kostskole.

- Hvad der så skal ske derfra, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Det må politiet eller kommunen afgøre. Men det skal i hvert fald ikke bare være noget, som går i glemmebogen, da det har påvirket rigtig mange menneskers liv.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden