Kysten kom på prøve: Så meget tog Otto

Før i tiden havde Jørgen Jørgensen haft ondt i maven på en dag som i dag, hvor en navngivet storm har været forbi og hilst på.

Men lørdag formiddag - dagen efter Ottos visit -  sidder Jørgen Jørgensen ganske rolig og læner sig op af sin hvide husmur i Nr. Lyngby. 

Med lukkede øjne nyder han solens stråler og glæder sig over hans og naboernes investering i kystsikring.

Han har lige været en tur nede på strandbredden i gummistøvler og med tommestokken i hånden. Ikke fordi han var nervøs. 

Men som pensioneret matematiklærer skal han lige ned og måle på de tætte rækker af pil, der fungerer som sikring mod havets kræfter. Flere af dem er banket tre meter ned i sandet. 

Det kostede Jørgen Jørgensen og seks andre grundejere 800.000 kroner at etablere de 130 meter med rækker af pil for fem år siden. Pilefaskinerne, som de hedder, har til opgave at sørge for, at Otto og fremtidige storme ikke æder mere af skrænten.

Faskinerne fanger sandet, når bølgerne skyller ind over stranden. Sandet bliver liggende, når vandet trækker sig tilbage. På den måde sikres kysten.

Lørdag stod det klart, at stormen Otto ikke blev lige så ødelæggende som frygtet. 

Mens sidste års storm, Malik, slog huller i pilehegnet, ser det da heller ikke ud til, at Otto fik lige så hårdt fat på strandbredden i Nr. Lyngby.

- Pilesikringen er intakt, og der er ikke taget noget af skrænten. Der er forsvundet 14 centimeter sand omkring faskinerne. Men det er billigt sluppet, siger Jørgen Jørgensen.

Sikringen med pilefaskinerne delte vandene, da det blev etableret for fem år siden. Nogle spåede dengang, at faskinerne ikke ville holde til en hård storm.

Men Jørgen Jørgensen mener, at sikringen efterhånden har bevist sit værd:

- Siden vi fik lavet kystsikringen i 2018, har skrænten været intakt. Der er ingenting sket overhovedet.

Når han fortæller om fremtidsudsigterne for områdets huse for få år tilbage, forstår man, hvorfor en storm førhen kunne give ham ondt i maven.

Det var nemlig ved at være kritisk, da beboerne i 2018 gik sammen om kystsikringen. På 25 år var der forsvundet 25 meter af skrænten.

Især stormen Egon i 2015 var hård kost. Den åd fem meter på halvandet døgn.

- Det er en stor lettelse for os herude, at vi har fået sat en stopper for det. Det var ikke til at se sig ud af det før. Nu kan vi tage det helt roligt. Det smitter også af på byen. Værtshuset er blevet solgt, og husene kan der sættes pris på igen, siger Jørgen Jørgensen, der selv har smidt lidt over 100.000 kroner i kystsikringen.

Hvor længe rækkerne af pil holder, ved beboerne ikke. På næste møde i grundejerforeningen skal de beslutte, om der skal hældes mere sand på, nu hvor stormen Otto har ædt omkring 14 centimeter.

- I Tyskland og Holland, hvor de bruger den slags kystsikring meget, står det gerne i 40-50 år. Vi håber på det samme her, fortæller Jørgen Jørgensen, der har boet det meste af sit voksne liv i Kolding, hvor han arbejdede som skolelærer.

I dag er han pensionist og bor hele året i huset i Nr. Lyngby, som han forelskede sig i på en gåtur gennem byen i 1992. Året efter kom det til salg, og Jørgen Jørgensen - der dengang boede i Kolding - slog til. 

- Før vi fik lavet kystsikringen, var det jo ikke til at se en fremtid. Jeg sagde til mine børn og børnebørn, at de godt kunne glemme alt om arv og gæld. Jeg har to børnebørn, som er meget glade for havet, og som måske vil overtage. Det kan de nu.