Debat

Lad os få fakta på bordet i debatten om affaldssortering

- Central sortering er blevet markant bedre med robotter, sensorer og kunstig intelligens, men den har stadig sine begrænsninger, lyder det i indlægget. 
- Central sortering er blevet markant bedre med robotter, sensorer og kunstig intelligens, men den har stadig sine begrænsninger, lyder det i indlægget.  Arkivfoto: Scanpix Denmark

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Debatten om Danmarks affaldssystem bør baseres på fakta – især når nye teknologier, systemer og antal spande sættes til diskussion, senest med indlæg fra både Asger Christensen, Medlem af Europa-Parlamentet, for Venstre i Nordjyske og 1spand.nu i Kristeligt Dagblad.

Selvfølgelig deler vi ambitionen om et effektivt og nemt affaldssystem – men hvis løsningen var så enkel som én spand eller flere robotter, havde vi gjort det for længst. Virkeligheden er langt mere kompleks. Vores ambition i affaldssektoren er at indfri EU målene om genanvendelse, reel cirkularitet og klimafordele – alt sammen båret af en genanvendelsesindustri der også giver mening forretningsmæssigt. Det kræver et opgør med ideen om central sortering som den eneste løsning.

Central sortering er blevet markant bedre med robotter, sensorer og kunstig intelligens, men den har stadig sine begrænsninger. Flere uafhængige analyser fra bl.a. det hollandske universitet Wageningen og organisationen Plastics Recyclers Europe viser, at den plastik man opnår ved central sortering, er af dårligere kvalitet og er mindre værd, end den kvalitet, der opnås ved god kildesortering. Især når det gælder plast, der skal bruges til fødevare- eller kosmetikemballage, er der behov for sikre, rene og sporbare materialestrømme (Wageningen University, 2022; Plastics Recyclers Europe, 2023).

Både Asger Christensen og 1spand.nu fremhæver Holland og Norge som forbilleder, fordi nogle kommuner har droppet kildesortering, da robotterne kan trække mere plastik ud af affaldet end borgerne kan. Men denne fordel er kortsigtet, da det udsorterede plastaffald er så beskidt at det ikke kan bruges til genanvendelse i nye højkvalitetsprodukter. Flere norske kommuner er derfor gået over til kildesortering. Disse kommuner betjenes af det norske affaldsselskab ROAF, hvis centralsorteringsanlæg der referer til, overgår til kildesortering i 2025 og 2026 (https://roaf.no/din-nye-avfallshverdag/).

Ligeledes fremhæves en rapport fra Rambøll, hvor det fremgår, at vi kan få mere plast ud af borgernes affald, hvis vi smider alt affald i én beholder og overlader sorteringen til robotter. Det er rigtigt hvis vi kun taler om mængder. Men kvaliteten af plasten vil til gengæld være så ringe, at det aldrig vil nyt liv som emballage af høj kvalitet. Og dermed forsvinder hele gevinsten – både miljø- og forretningsmæssigt. Det er med andre ord vigtigt at skelne mellem mængde og kvalitet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden