Sundhed

Læge er sygemeldt - og lukker snart klinikken

Borgere opfordres allerede nu til at skifte læge

Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 10:07

Det varer ikke længe, før borgerne i Frederikshavn får en lægeklinik mindre.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Det drejer sig om Klinik Søndergaard på Rådhus Allé 52 i Rødspættebyen.

På klinikkens hjemmeside oplyses det ikke bare, at læge Mads Søndergaard forventes at være sygemeldt i en længere periode - der sættes også en udløbsdato på klinikken.

Foto: Lars Pauli

"Lægeklinikken ophører senest ved udgangen af februar 2025. Der arbejdes på at finde en løsning for patienterne. Indtil da henvises til områdets øvrige læger. Vi opfordrer patienterne til at overveje at skifte læge nu. Vi beklager de gener, det medfører", lyder det.

Ifølge Kanal Frederikshavn er der dog kun to lægeklinikker i byen, der i øjeblikket har åbent  for tilgang:

Alles Lægehus på Barfredsvej og Lægeklinikken Frederikshavn, der ligger på bagsiden af sygehuset i Vestergade.

Der er dog åbent for tilgang andre steder i kommunen, så skal man bare være indstillet på længere transporttid til eksempelvis Skagen eller Sæby.

Gå til relaterede emner

Forsiden