Læser: Det er borgerne, som har betalt Vandhuset i Hjørring
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vandhuset i Hjørring. Hvor er udviklingen? I 2008 byggede Hjørring Kommune den dejlige svømmehal, som kostede godt 80 millioner kroner.
Jeg var selv med i bygherregruppen og sad i den første bestyrelse. Men da de havde taget de penge, som var sparet op til udvidelse af saunaområdet, trak hele bestyrelsen sig, og siden da har kommunen drevet den administrativt.
Den gang var der et driftsbudget på cirka 7 millioner. Det er cirka det samme beløb som Hjørring hallerne i dag har til at drive hele deres område inklusiv svømmehal.
Dette er bare ikke i orden. Da fritid og kulturudvalget bestod, havde man da fokus på dette område, men nu skifter det fra næsten udvalg til udvalg som har nok at se til, og derfor mistes der fokus på området.
Siden 2008 er der ikke blevet investeret ret meget, tværtimod er der blevet sparet. Nu må vi huske, at det er borgerne, som har betalt vandhuset og dets drift. Og nu skal de ovenikøbet betale en høj pris for at benytte svømmehallen.
Priserne er lige steget til 65 kroner for indgang og 45 kroner for gus. Sammenlignet med svømmehallen i Sindal som koster 35 kroner for indgang, hvor der er virkelig god service og faciliteter.
Så lav vandhuset til en selveget institution, lad brugere af stedet og professionelle bestyrelsesmedlemmer styrer det, så skal der nok komme en positiv udvikling.
Og så i disse V.E. tider lav solceller på nok de største tagarealer i Hjørring kommune, så kan det nok bedre forrente sig og det ville kunne spare på driftsomkostninger.
Der blev tidligere sat 9 millioner af på anlægsbudgettet til udvidelse af omklædning og sauna, men de blev også taget da de i stedet blev brugt på tilskud til ny svømmehal i Vrå. Og den står klar i maj måned og bliver en hård konkurrent til vandhuset i Hjørring.
Vil lundergaard, højene, bagterp og bjergbyhallerne gerne være selvegede haller, så synes jeg, de skal have lov.
Skallerup hallen blev overdraget til lokalområdet, og aldrig er der blevet gjort så meget i hallens historie som nu. Det kaldes da lokalt arrangement.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.