Læser: USA drukner i våben og vold
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Der findes 400 millioner private skydevåben i USA. Det svarer til cirka 120 våben per 100 indbyggere. 46 procent af verdens samlede privatejede skydevåben findes i USA. Retten til at bære våben blev i 1791 sikret i det andet forfatningstillæg til den amerikanske forfatning fra 1787, som gjorde USA til det første moderne demokrati. Kriminelle, mentalt ustabile personer og personer uden statsborgerskab er undtaget fra retten til at bære våben i USA.
En afgørelse i den amerikanske højesteret fastslog i 2022, at man i alle amerikanske delstater har ret til at bære våben i offentligheden. I 2023 blev der sat en trist rekord i USA med 346 skoleskyderier – næsten ét skoleskyderi om dagen. Selv om skoleskyderier kun udgør en brøkdel af det samlede antal masseskyderier i USA, skaber de stor medieopmærksomhed. Alligevel går skoleskyderierne ofte hurtigt i glemmebogen.
Vold med skydevåben på uddannelsesinstitutioner og universiteter har en lang og trist historie i USA. De tidligste kendte skoledrab i landet fandt sted i 1891. Det første massedrab skete i 1927 på den lokale skole i landsbyen Bath i Michigan. En 55-årig kasserer i skolebestyrelsen, Andrew Kehoe, havde i flere måneder placeret sprængstoffer under skolens gulve.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.