Leder: Kunsten at leve

Svaret finder vi måske hos den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow, som i starten af 1940’erne identificerede en række behov, vi mennesker skal have dækket. I sin behovspyramide starter han fra bunden med fysiske behov som mad, søvn, sex osv. Når det er dækket, handler næste niveau af pyramiden om sikkerhed, blandt andet tryghed og stabilitet. Efter disse basale behov, kommer to psykologiske: først sociale behov for at høre sammen med nogen og noget, derefter det at være noget gennem anerkendelse og selvrespekt. Øverst i pyramiden er selvrealiseringen.

Maslow mente, at de nederste behov i pyramiden, mangelbehovene, først skulle dækkes af, inden vi kunne koncentrere os om de øverste lag. Siden er der kommet lidt bredere forståelse for, at der er overlappende faser. Behovene kan godt eksistere side om side.

Sikkert er det dog, at coronaen de sidste 10 måneder har tvunget os ned i bunden af behovspyramiden. Verden handler om rationelle handlinger, restriktioner og sikkerhed. Det gør også, at vores behov for at være sociale væsener, for at skabe og for selvrealisering er større, end vi har oplevet det i vores tid. Vi er mere sultne end nogensinde på ikke bare at overleve, men også leve.

Her er kunstens plads. Som en port til vores følelser, som et kærligt skub til vores bevidsthed og til vores dannelse. Det fremgår af en ny undersøgelse udført af Seismonaut for Bikubenfonden på tre kunstmuseer, blandt dem Kunsten i Aalborg. Konklusionen er klar: Kunst er noget, der på linje med religion indfanger noget dybere i tilværelsen, sætter samtaler i gang og kan hjælpe os til at forstå vores verden og os selv.

Vi skal altså huske at sætte pris på, og selv søge kunsten, uanset hvilken form, den så kommer i. Men kunsten skal selvfølgelig også sætte pris på os og søge os som publikum. Et godt eksempel er, da museet Kunsten var under ombygning og i stedet tænkte ud af huset. I kunst to-go.

Derfor er det også helt rigtigt udtrykt af museets direktør Lasse Andersson i Nordjyske, når han siger, at de leder Kunsten som en moderne forretning, men når de laver udstillinger, gør de det med følelserne, tankerne og dannelsen for øje. Det er nemlig vigtigt, at kunsten også viser sit værd.

Om kunst er god, dårlig, storslået, tåkrummende, provokerende eller æstetisk handler jo grundlæggende om ens egen smag – som dermed aktiveres og pludselig materialiserer sig. Det sker først, når den eksponeres, eller om man vil, udsættes for kunst.

Det skal kunne irritere én. Hvis det ikke prikker, skraber eller skubber til én, er det bare pænt.

Kunsten lærer os at tænke i nye sammensætninger. At udfordre det eksisterende. Den træner vores fantasi. Alt det vi i den grad har brug for, for at overleve en pandemi. Og for at leve i en pandemi.

Vi skal huske den. Kunsten at opleve. Kunsten at udleve. Kunsten at leve.