Lederskribent: Hvorfor er det så svært at vise medfølelse?
En familiefar døde som følge af fejl - så sundhedssystemet burde have vist et mere menneskeligt ansigt i klagesag
Redaktionschef på NORDJYSKE’s erhvervsredaktion, Claus T. Kræmmergård, har skrevet dagens leder. Arkivfoto: Michael Koch
NORDJYLLAND:Når man er ansat på NORDJYSKE, så er en klagesag i kølvandet på en tidligere chefredaktørs død ikke et af de emner, der er lettest at behandle objektivt . Så måske skulle jeg slet ikke gøre det.
Men jeg har svært ved at lade være.
For det gør ondt på mig at se nogle af de reaktioner, som Søren Roselund Christensens familie - hustruen Arina og parrets to drenge - har kunnet læse på det seneste.
I fredags vandt familien ellers en stor sejr, da det blev fastslået, at de efterladte har udsigt til en erstatning på et millionbeløb.
Klagesagen startede, da en infektion i februar i år tog livet af Søren Rosenlund Christensen. Familiens opfattelse var, at der i forbindelse med behandlingen af ham blev begået fejl.
Den opfattelse deler nu Patienterstatningen, der fredag kom med en afgørelse i sagen. Fra Patienterstatningen lyder det, at der blev fejlet hos både lægevagten og på sygehuset:
”Samlet er det vores vurdering, at behandlingen af Søren Rosenlund Christensen hverken hos lægevagten eller på Aalborg Universitetshospital har levet op til erfaren specialiststandard, idet den relevante behandling er blevet forsinket begge steder. Vi har tillige vurderet, at Søren Rosenlund Christensen uden disse forsinkelser ville have fået en tidligere og med overvejende sandsynlighed livreddende behandling”.
Afgørelsen er sådan set klokkeklar. Den slår desuden fast, at ”ansvaret skal fordeles ligeligt mellem Lægevagten Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital, da begge parters manglende overholdelse af erfaren specialiststandard med overvejende sandsynlighed har været årsag til dødsfaldet”.
Fejl sker alle steder, og nogle gange bliver udfaldet desværre så tragisk som i sagen her. Men hvor kunne det være rart med oprigtigt udvist medfølelse.
Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fra Aalborg Universitetshospital kalder i et interview ganske vist sagen for et ”beklageligt forløb”.
Men vagtchef Eddie Nielsen fra Lægevagten i Region Nordjylland ønsker slet ikke at stille op til interview. Han nøjes i stedet med at skrive følgende i en mail:
”Jeg anerkender, at der er tilkendt en erstatning til de efterladte. Jeg har ikke kommentarer til sagen i øvrigt. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at der er en frist for anke af afgørelsen på en måned”.
Jeg er med på, at der på sygehuset og hos vagtlægen er personale, som sikkert også er påvirket af sagen - og som skal sikres den nødvendige sagsbehandling.
Men jeg forstår ikke nødvendigvis, at man har behov for at vifte de efterladte til en 44-årig familiefar om næsen med en ankefrist.
De havde helt sikkert haft mere at bruge lidt medfølelse til.
Og tilmed havde alle vi andre også kunnet se et mere menneskeligt ansigt på sundhedssystemet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.