Marianne hjælper socialt udsatte: - Det er med til at gøre mig mindre fordomsfuld
23-årige Marianne Hviid Aarestrup er frivillig på det sociale værested Hjerterummet, hvor hun gør noget for andre - og får noget igen
AALBORG: Lige for tiden gør de klar til juleaften i Hjerterummet - Blå Kors' varmestue på Østerbro i Aalborg. En af stedets frivillige er 23-årige Marianne Hviid Aarestup, der har været en del af Hjerterummets arbejde i et års tid. Ifølge hende er netop julen noget særligt på det sociale værested.
- Julen er vigtig for de socialt udsatte og for de gæster, vi har på Hjerterummet, fordi julen er en højtid, der binder mennesker sammen og skaber et fællesskab. Flere af de gæster, vi har hernede, har måske ikke nogen familie eller noget sted, de kan tage hen. Men på Hjerterummet kan de finde det fællesskab, de ikke kan finde andre steder.
Se videoportræt af Marianne Hviid Aarestrup:
Hun er der primært af to grunde: For selv at blive klogere - og for at gøre en god gerning.
- Jeg er frivillig, fordi jeg er interesseret i de historier, der ligger bag det at være hjemløs. Hvordan er de havnet i den situation, og hvilke mennesker gemmer sig bag historierne? Det er med til at gøre mig mindre fordomsfuld at høre deres fortællinger, siger hun og tilføjer:
- Og samtidig får jeg også mulighed for at gøre en forskel for nogle mennesker. Vi gør en konkret forskel for de mennesker, der kommer hernede. Vi giver dem en tryghed, et netværk og et fællesskab, der opfylder nogle helt basale behov i deres hverdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.