Miljøminister er åben overfor flere muslingefarme i Limfjorden: - Der er behov for at gøre mere ved kvælstofregningen

Danske forskere blåstempler muslingefarme som et bæredygtigt virkemiddel til at fjerne kvælstof fra danske fjorde. Svenske forskere påpeger, at man bør handle med forsigtighed

I år beslutter Miljø- og Fødevareministeriet, om muslingefarme skal bruges til at fjerne kvælstof og fosfor fra danske fjorde. Forskere på tværs af landegrænser er uenige om de mulige konsekvenser af muslinger. Foto: ft.dk

I år beslutter Miljø- og Fødevareministeriet, om muslingefarme skal bruges til at fjerne kvælstof og fosfor fra danske fjorde. Forskere på tværs af landegrænser er uenige om de mulige konsekvenser af muslinger. Foto: ft.dk

NORDJYLLAND:- Jeg ser åbent på brugen af marinevirkemidler, altså spørgsmålet om hvorvidt vi kan dyrke muslinger for at passe bedre på vores vandmiljø i fjorde, lyder det fra Miljø- og Fødevareminister Lea Wermelin (S).

Miljø- og Fødevareministeriet skal i år beslutte om muslingefarme skal godkendes som et marint virkemiddel. Med andre ord om milliarder af muslinger skal kunne anvendes til at fjerne kvælstof og fosfor fra danske fjorde, herunder Limfjorden og Mariager Fjord. Beslutningen kommer sig af, at danske fjorde er under hårdt pres fra landbruget, forklarer Lea Wermelin.

- Vi kan jo desværre se, at vores vandmiljø har det rigtig dårligt, og der er behov for at gøre mere ved hele den kvælstofregning, som den tidligere regering har efterladt med landbrugspakken. Den er vi ved at tage fat på, men vi kan også bare se, at der er lang vej igen. Derfor må vi også se på, hvad der kan hjælpe os med at komme i mål, og der kan muslinger måske være en del af løsningen, siger hun.

Når du siger, at du ser åbent på det, synes du så, det er en god ide med muslingefarme?

- Det skal forstås sådan, at det kan være en god ide. Hvis det viser sig, at det er en god ide for vores vandmiljø, så synes jeg da helt åbenlyst, vi skal prøve det af. Det er bare vigtigt, at vi står på et godt fagligt grundlag, inden beslutningen træffes, siger minister Lea Wermelin.

Derfor har ministeren bedt Aarhus Universitet kigge på brugen af muslingeopdræt som et middel til at fjerne kvælstof og fosfor fra vandmiljøet. Rapporten er forventeligt færdigudarbejdet i slutningen af marts, og derefter vil Miljø- og Fødevareministeriet drøfte den politiske beslutning.

- Jeg har hørt, at det ser lovende ud. Men derfra og til at sige, hvor omkostningseffektivt det er, kan det gøres kommercielt, og skal det tænkes ind i vandplanerne, og kan der gives tilskud til det, er alt sammen noget, vi mangler afklaring på. Det er lidt for tidligt til at tage en beslutningen, når vi ikke har fået resultaterne fra Aarhus Universitet endnu, lyder det fra minister Lea Wermelin.

Mens ministeren afventer rapporten om marine virkemidler, har NORDJYSKE dykket ned i forskningen bag muslingeopdræt. Alle forskere på tværs af landegrænser er enige om, at muslinger kan fjerne kvælstof og fosfor fra fjorde, men de mulige konsekvenser af anlægge deler vandene.

Hvordan fjerner muslinger kvælstof fra vand?

Muslinger lever af at filtrere vandet for de mikroalger, der flyder forbi dem. Algerne trives, når der er mange næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i vandet, som der er i bl.a. Limfjorden. Dette skyldes mange års udledning af næringsstoffer fra land.

Når muslingerne spiser mikroalgerne, bliver næringsstoffer, der kom fra land, bundet i muslingekødet og fjernet fra Limfjorden, når muslingerne bliver høstet. Altså, når muslingerne hives op af vandet.

Blåbiomasse A/S, som er et datterselskab af Hedeselskabet, ønsker at etablere muslingefarme til at rense fjorde, og anvende de høstede muslingerne til svinefoder.

Iltsvind eller ej

På Stockholms Universitet har en gruppe forskere set nærmere på brugen af muslinger til at fjerne næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra vandmiljøer. Deres forskning fra 2018 tager udgangspunkt i det baltiske hav, men en række mulige risici ved muslingeanlæg gør sig gældende for ethvert vandmiljø. Det forklarer Sofia Wikström, marine økolog, som er en af de fire forskere bag rapporten.

- Jeg mener, at der er problemer med ilten i danske fjorde, og der viser forskning, at det kan blive endnu værre, hvis du begynder at anlægge store eller mange muslingefarme. Muslingerne renser vandet omkring dem, men koncentrerer næringsstofferne under dem i deres afføring. Det kan forværre iltindholdet lokalt, og i yderste tilfælde dræbe bunden under muslingefarmen. Det afgørende er, om strøm- og vandforholdene i området kan transportere afføringen væk eller ej, siger Sofia Wikström.

Den forskningspåstand vækker uenighed ved danske Jens Kjerulf Petersen, professor ved DTU AQUA, som har forsket i muslingeanlæg i mere end 20 år og blandt andet har lavet forskning på et anlæg i Skive Fjord. Han medvirker desuden i rapporten, som miljø- og fødevareminister Lea Wermelin modtager senere på måneden

- Man kan ikke sige, at muslingeopdræt i sig selv vil skabe iltsvind i en hel fjord. Det er rigtigt, at der kommer mere afføring fra muslingerne direkte under farmen, men hvis muslingerne ikke havde spist algerne, ville en del af dem alligevel være døde og faldet til bunds samme sted - bare som døde alger og ikke muslingeafføring. Resten ville være faldet til bunds andre steder og medført iltfordrug der, siger Jens Kjerulf Petersen, som understreger at dansk forskning af muslingefarme har andre resultater.

- Vores forskning viser, at det varierer meget, hvad det betyder for bunden - alt efter hvor opdrætsanlægget ligger. Det, der er aller vigtigst at forstå, er, at der sker en nedsætning af organisk materiale udenfor farmen - der falder mindre materiale ned der. Der bliver ikke iltsvind i Skive Fjord, fordi der ligger hverken et, fem eller ti muslingeanlæg i fjorden. Det vil i sådan et tilfælde komme af nogle helt andre forhold i fjorden, siger Jens Kjerulf Petersen.

Miljø og Fødevareministeriet beslutter i løbet af foråret og efteråret, om muslingefarmene kan godkendes som marint virkemiddel og indskrives i planerne for Danmarks vandområder. Det er de planer, som skal sikre og bestemme, hvordan Danmark kan få renere vand i kystvande, søer, vandløb og grundvand. Vandplanerne implementeres fra 2022-2027.

Miljø og Fødevareministeriet beslutter i løbet af foråret og efteråret, om muslingefarmene kan godkendes som marint virkemiddel og indskrives i planerne for Danmarks vandområder. Det er de planer, som skal sikre og bestemme, hvordan Danmark kan få renere vand i kystvande, søer, vandløb og grundvand. Vandplanerne implementeres fra 2022-2027.

Anlægget, som Jens Kjerulf Petersen referer til, hedder anlæg 112, ligger i Skive Fjord og er på størrelse med 26 fodboldbaner, hvilket er et mål på 18,7 hektarer. Det er den størrelse af muslingefarme man for nu kan få tilladelse til i Danmark. I følge Sofia Wikström og forskerne fra Sverige er det ikke et anlæg, som viser hvad store eller mange muslingefarme kan have af konsekvenser for et vandmiljø.

- Problemet er, at der ingen steder i Skandinavien er testet brugen af større muslingeanlæg til at fjerne næringsstoffer. Vi ved derfor ikke, hvilke konsekvenser der kan være ved muslingernes afføring, når anlæggene bliver af stor skala, siger Sofia Wikström og fortsætter:

- Det er naivt at tro, at forsøg med små muslingefarme bare kan skaleres op, uden det får konsekvenser for miljøet. Muslinger er en slags bio-ingeniører, og de kan ændre hele vandmiljøet på en god måde, men også med negative konsekvenser.

Jens Kjerulf Petersen ved DTU er endnu engang uforstående overfor denne konklusion.

- Der er ingen, der ved, hvad der sker med større muslingefarme, og det ved Sofia Wikström heller ikke. Vi har regnet konkret på Skive Fjord, der har den største størrelse man kan få tilladelse til i Danmark, og vi har regnet ud, at hvis man skal nå de hidtidige reduktionsmål for næringsstoffer i Limfjorden, så har vi regnet ud, at det er mindre en fire procent af fjorden, der skal bruges, hvis det kun er muslingefarme, der skal anvendes. Med så små arealer er der ikke tale om en stor opskalering og så vil anlæggenes skadevirkninger i Limfjorden være minimale, siger Jens Kjerulf Petersen.

Følgende danske vandområder er blevet undersøgt og af branchen vurderet som egnede til kompenserende opdræt af blåmuslinger: Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager Fjord, Vejle, Kolding, Åbenrå, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Billedet her er af forsøgsanlæg 112 i Skive Fjord, som er en del af Limfjorden, taget i sommeren 2019.

Følgende danske vandområder er blevet undersøgt og af branchen vurderet som egnede til kompenserende opdræt af blåmuslinger: Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager Fjord, Vejle, Kolding, Åbenrå, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Billedet her er af forsøgsanlæg 112 i Skive Fjord, som er en del af Limfjorden, taget i sommeren 2019.

Fremgang

Som nævnt, er Jens Kjerulf Petersen med til at udforme den rapport, som minister Lea Wermelin modtager senere på måneden. Han lægger stor vægt på, at det ikke er hans beslutning, om muslinger skal godkendes som marint virkemiddel eller ej. Han bidrager blot med forskningen bag, og den viser i følge ham, at muslingeanlæg er effektive.

- De områder, hvor det giver mening at lave kompensationsopdræt, er de områder som allerede er meget forstyrret. Der mener vi ikke at ulemperne overskygger fordelene. Netop fordi den ulempe der er, er meget koncentreret på meget få lokaliteter. I virkeligheden kan man sige, at når muslingeanlæggene har virket i nogle år, så kan de nedlægges igen, og fjordbundene kan regenerere, siger han og tilføjer:

- Der ligger rigtig meget kvælstof på bunden i de hårdt ramte fjorde, som Mariager Fjord og Skive Fjord, og den forurening kan ingen andre end marine virkemidler gøre noget ved. Og her er muslingeopdræt det mest effektive marine virkemiddel. Derfor siger vi, at det er et effektivt og bæredygtigt virkemiddel.

Sofia Wikström fra Stockholm Universitet anbefaler, at i tilfælde hvor man vil anvende muslingefarme til at fjerne kvælstof og fosfor, bør man være forsigtig med antallet og størrelserne af anlæg.

- Man bør skalere langsomt op i antal af anlæg og følge det nært og nøje, for at se hvilke konsekvenser det kan medføre for vandmiljøet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.