Minder fra besættelsen - nordjyske begivenheder der formede krigens gang i Danmark

Flere af den danske del af krigens mest dramatiske begivenheder udspandt sig i Nordjylland

Blenheim R3800 fra RAF 82. Sqdr. blev skudt ned af tyskerne 13. august 1940 under et katastrofalt mislykket angreb på Aalborg Lufthavn. Flyet styrtede i Limfjorden hvor Forsvars- og Garnisonsmuseet ligger i dag. To af tre besætningsmedlemmer overlevede nedskydningen. Foto: Ukendt/Aalbrog Stadsarkiv

NORDJYLLAND:Aftenen 4. maj 1945. Ude i Europa var den tyske krigsmaskine decimeret til ingenting, og alle - givetvis inklusive de fleste tyske soldater - talte timerne til, at tyskerne ville overgive sig. Samtidig var forberedelserne i gang til det afgørende tidspunkt.

Lyt til...

Befrielsesbudskabet

I Aalborg var tyske soldater efter sigende gået i stilling ved Limfjordsbroen, andre steder var modstandsfolk i hemmelighed ved at organisere sig, så de kunne rykke ud og overtage magten efter tyskerne. Alle holdt vejret - for hvad ville der ske, når tyskerne overgav sig? Ville der udbryde kampe, eller ville det hele gå fredeligt for sig?

I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig

Befrielsesbudskabet, klokken 20.36

Og så skete det klokken 20.36, mens Johannes G. Sørensen var i gang med den sædvanlige nyhedsudsendelse på BBC; omkring fem minutter inde i udsendelsen bliver han afbrudt og efter 10-15 sekunders stilhed, læser han op fra et telegram, han får stukket i hånden:

I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig

Den tyske besættelse af Danmark var forbi, og lykkeligvis skete det, som man siger på engelsk, with a whimper, not with a bang. Det skete, mens mørklægningsgardinerne blev revet ned, og folket strømmede ud på gader og stræder for at fejre, at det var slut. Egentlig trådte den betingelsesløse tyske overgivelse først i kraft dagen efter, lørdag 5. maj klokken 8, hvorfor det hele hang lidt og svævede i timerne fredag aften og nat samt tidlig lørdag morgen.

I Aalborg blev festlighederne dog brat afbrudt af krigens sidste luftalarm. Men da sirenerne kunne sende signalet for afblæsning ud over byens tage, kunne de også afblæse krigen i Danmark.

Og det blev altså en fredelig afslutning. De tyske soldater i Danmark overgav sig i det store og hele uden kamp, og omvendt respekterede de danske modstandsfolk i ventegrupperne, der nu udgjorde Danmarks hær, i det store og hele, at de slagne tyske soldater skulle behandles ordentligt.

De fem forbandede år var forbi.

En forårsdag i april

De fem forbandede år begyndte en forårsdag i april fem år tidligere. Starten af april 1940 viste sig fra sin smukke side rent vejrmæssigt i Danmark. Faktisk ikke så forskellig fra vejret i dette års udgave - klare solrige dage med nattemperaturer omkring frysepunktet og dagtemperaturer på 5-7 grader. Egentlig ikke så meget at klage over på den front.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rigtig klage gjorde danskerne heller ikke. Ude i Europa var krigen så småt begyndt at rase. Polen var blevet besat af Tyskland og Sovjetunionen, og Sovjetunionen var også i krig med Finland, efter de tre baltiske lande var blevet besat. Man vidste godt, at en endnu større krig var uundgåelig, men de fleste håbede vel stille, at Danmark ligesom i 1914 kunne holde sig uden for.

Den illusion brast om morgenen 9. april. I Aalborg blev byen vækket af lyden af fly fra Luftwaffe, der fløj lavt over byen med byens to flyvepladser som mål. Byen var dybest set den vigtigste danske brik i Operation Weserübung - besættelsen af Danmark og Norge; ja langt hen ad vejen den eneste grund til, at den tyske overkommando i det hele taget inddrog Danmark i invasionsplanerne.

Den ret nye Aalborg Lufthavn blev besat af faldskærmssoldater (verdenshistoriens første angreb af sin slags, i øvrigt), mens flyvepladsen i Rørdal blev brugt til at flyve tropper ind. Danmark var reelt besat, uden formelt at være det; puslingelandet kunne ikke hygge sig i smug denne gang.

Krigen havde naturligvis enorme konsekvenser for alle, men nogle begivenheder står stærkere i historiebøgerne end andre - her er samlet nogle væsentlige episoder fra krigen i Nordjylland.

Den britiske katastrofe i august

Specielt i Aalborg fik krigens komme hurtigt store konsekvenser. Aalborg Lufthavn var som sagt et vigtigt strategisk objekt, og umiddelbart efter invasionen gik tyskerne i gang med at udbygge den voldsomt for at bruge den som støttepunkt for invasionen af og det efterfølgende slag om Norge. Briterne var ikke blinde for Aalborgs strategiske betydning, og forsøgte tidligt i krigen at ramme tyskerne i Aalborg med luftangreb mod de nu tre tyske flyvepladser: Aalborg Lufthavn, flyvepladsen ved Rørdal og vandflyverpladsen Stützpunkt Aalborg See, hvor Forsvars- og Garnisonsmuseet i dag holder til.

13. august 1940 lettede eskadrille RAF Squadron 82 fra to flyvepladser i Norfolk med kurs mod Aalborg. De 12 Blenheim bombefly skulle angribe Aalborg Lufthavn - Fliegerhorst Aalborg West i tyskernes bog - og planen var, at flyene skulle krydse kysten ved Thyborøn og fortsætte langs Limfjorden mod øst. Et af flyene vendte hjem efter en teknisk fejl over Nordsøen, men de resterende 11 fortsatte mod Aalborg.

En navigationsfejl betød imidlertid, at flyene nåede Jylland ved Søndervig, hvor de krydsede kystlinjen i to kilometers højde - og uden skydække til at skjule sig i. Resultatet var en katastrofe. Det tyske luftforsvar omkring Aalborg blev varskoet og var beredt, og for at gøre ondt værre, var ni tyske Messerschmidt Bf-109 jagere netop landet i Aalborg på vej hjem fra Stavanger.

Sqdr. 82 var opdelt i to halvdele - to flights. Flight A angreb først, og fik udløst sin last af bomber uden tab i første omgang. Lidt senere angreb Flight Bs resterende fem fly, og her startede katastrofen. De tyske luftværnsbatterier havde fået skudt sig ind og samtlige fem fly blev skudt ned. Ni ud af de 15 besætningsmedlemmer blev dræbt, da flyene styrtede ned.

Nogenlunde samtidig blev Flight As seks fly angrebet af de tyske jagere, der var gået i luften, og også har var resultatet en massakre. Fem af de seks fly blev umiddelbart skudt ned, kun ét undslap tyskerne men så hårdt medtaget, at piloten måtte opgive at nå tilbage til England og valgte at nødlande det ved Vust i Thy.

20 af flyenes 33 besætningsmedlemmer blev dræbt, og det var det største enkelte engelske tab i Danmark gennem hele krigen. To danske arbejdere blev dræbt af bomberne, men tyskerne betegnede selv skaderne på flyvestationen som ubetydelige.

Våbennedkastningerne

I begyndelsen af 1943 var krigslykken ved at vende. Tyskernes årelange belejring af Leningrad (det nuværende Skt. Petersborg) var blevet brudt i januar og i februar blev den 6. Tyske Arme udslettet, da Slaget om Stalingrad blev afgjort til sovjetisk fordel. Også i Nordafrika var de tyske tropper på flugt fra de allierede - på vej mod et nederlag.

Det gav de danskere, der ville stå op mod samarbejdspolitikken vind i sejlene. Opbakningen til modstand og decideret væbnet kamp mod tyskerne steg, og i takt med at modstandsbevægelsen voksede i tal og styrke, voksede også behovet for forsyninger. Den lokale smeds hjemmelavede maskinpistoler var ikke længere nok, og svaret var våbennedkastninger; containere fyldt med våben, sprængstoffer og andet materiel fløjet fra England til Danmark og så kastet ud med faldskærm på aftalte steder..

Den første fandt faktisk sted i Nordjylland, selv om det var den senere så kendte Hvidstensgruppen, der stod for at modtage den og bringe de modtagne forsyninger tilbage til området omkring Hvidsten nord for Randers. Det var godsejer Flemming Juncker, Overgaard Gods, der via kontakter havde fået forbindelse til engelske Special Operations Executive (SOE), der stod for at organisere og støtte modstandsarbejdet i de besatte lande.

Natten mellem 11. og 12. marts 1943 blev et antal containere kastet ned på Trinderup Hede øst for Mariager, hvor de blev skjult. Dagen efter opsøgte Ole Geisler, der var en af Junckers tætte forbindelser fra SOE, lægen Thorup Petersen på Hvidsten Kro for at fortælle, at der var en besked fra Elias. På det måde blev kroejer Marius Fiil inddraget i arbejdet, og senere drog et hold af sted med hestevogn fra Hvidsten til området nord for Sem, hvor de nedkastede forsyninger blev hentet.

Modtagepladsen blev senere flyttet tættere på kroen, men krigens første nedkastning fandt altså sted i Nordjylland.

Hvidstengruppen blev arresteret på årsdagen for den første nedkastning, 11 marts 1944. Otte af gruppens medlemmer blev henrettet i Ryvangen; seks andre blev idømt fængsel.

Ole Geisler og Flemming Juncker overlevede begge krigen. Geisler døde dog i 1948, mens Juncker døde i 2002, 97 år gammel. Han var ejer af Overgaard Gods fra 1938 til 1981.

Det folkelige oprør i 1943

Danmark blev formelt set ikke besat i 1940. Vi var stadig en selvstændig stat med en dansk regent, en dansk regering, et dansk politi og det danske forsvar bestod også. Formelt set bare bistået af tyskerne, der gerne ville hjælpe os med at forsvare os mod angreb udefra. For situationen var selvfølgelig den, at man - som Al Capone angiveligt skal have sagt - kommer længere med venlighed og en pistol end med venlighed alene. Og tyskerne havde en endog meget stor pistol rettet mod Danmark, der i bytte for samarbejdspolitikken blev behandlet med noget nær fløjlshandsker af tyskerne.

Det var dog ikke alle, der delte det officielle Danmarks syn på tingenes tilstand. Efterhånden som tiden gik, begyndte modstandskampen så småt at tage fart - og Aalborg endte med at blive et af arnestederne for det folkelige oprør, der bragte samarbejdspolitikken til ophør.

17. august 1943 var en modstandsgruppe kørt i en lastbil til området ved Madum Sø i Rold Skov for at bjærge våben fra en våbennedkastning. På vej hjem mod Aalborg gik det dog galt for gruppen, der blev erkendt og forfulgt af en tysk militærlastbil. Jagten endte i en ildkamp ved skovfogedboligen Hollandshus på Buderupholmvej i udkanten af Skørping, hvor Niels Erik Vangsted blev dræbt af skud i springet ned fra lastbilens lad. Det skete i en periode, hvor folkestemningen - sammen med den tyske krigslykke på Østfronten - var ved at vende, og flere tusinde aalborgensere samledes ved Vangsteds begravelse fra Ansgars Kirke 23. august. Efterfølgende udbrød der uroligheder, og flere tyskvenlige forretningsdrivende fik knust deres ruder af den ophidsede menneskemængde.

Begivenhederne udviklede sig meget dramatisk dagen efter, hvor mange mennesker var samlet på Vesterbro efter et møde i Skovdalen. Her åbnede tyske soldater ild mod menneskemængden, og mange faldt om, ramt af skud, i området ved Cimbrertyren. Der er den dag i dag stadig usikkerhed om de egentlige tabstal, men de fleste er enige om, at i alt syv mennesker blev dræbt og omkring 50 såret under denne og de efterfølgende uroligheder.

Det hele fik en ende 28. august, hvor tyskerne forelagde den danske regering et ultimatum om at genskabe ro og orden, koblet op med en række krav, som regeringen ikke ville opfylde. Resultatet blev samarbejdspolitikkens ophør, og dagen efter blev det danske forsvar afvæbnet af tyskerne.

Aalborg Stiftstidende udkom ikke i de dage, hvor den tyske censur givetvis har lukket avisen ned i et forsøg på at dæmpe oprørets flammer.

Marts 1945 - schalburgtage i hele landsdelen

I slutningen af marts 1945 var ingen i tvivl om, hvad vej vinden blæste. Spørgsmålet var alene, hvor længe tyskerne ville blive ved med at kæmpe.

I januar var tyskernes sidste desperate forsøg på at vende krigslykken - offensiven i Ardennerne - slået fejl, og i begyndelsen af marts havde amerikanske styrker taget Köln og krydset Rhinen ved Remagen syd for Bonn. På Østfronten pressede sovjetiske styrker på gennem Polen, hvor Warszawa var faldet og Danzig/Gdansk stod for at falde. Der var med andre ord mere eller mindre frit løb mod Berlin fra både øst og vest.

Det kunne man ikke læse meget om i de tysk-censurerede danske aviser, men BBC sendte nyheder til Danmark via radio, så krigens gang var en offentlig hemmelighed. Man skulle med andre ord tro, at de danske nazister lige så stille var på vej i skjul, men i de sidste dage af marts slog de til over hele landsdelen, hvor flere markante mål blev ramt.

27. marts vågnede borgerne i både Hjørring og Frederikshavn til lyden af bombesprængninger. Det var "Koldinggruppen", en jysk udløber af den berygtede Petergruppen, der var på bombetogt.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

De første mål på turen var de to vendsysselske aviser Vendsyssel Tidende og Frederikshavns Avis. I begge tilfælde blev avisernes trykkeri og sætteri ødelagt af de bomber, som terrorgruppen med deltagelse af den berygtede Kai Henning Bothildsen Nielsen lagde, efter at have trængt ind på avisernes ejendomme. Men selv om bombningerne af de to aviser altså lagde store dele af dem i ruiner, så lykkedes det ikke at stoppe udgivelsen. Opgaven med at sætte og trykke aviserne blev overtaget af Aalborg Stiftstidende, og selv på dagen for bombningen udkom de begge to.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dagen efter var turen kommet til Aalborg, hvor det gik ud over Skydepavillonen. Også her blev stedets vagtmand holdt op af de bevæbnede medlemmer af Koldinggruppen, der trængte ind og lagde bomber flere stedet i bygningen. "En af de kraftigste eksplosioner, Aalborg endnu har oplevet" skrev Stiftstidendes journalist om hændelsen, der efterlod den forholdsvis nye Skydepavillonen som en ruinhob af murbrokker og forvredet stål.

Også Aalborgtårnet - der ligger lige ved siden af - forsøgte terroristerne at ødelægge, men kun en enkelt af de fem-seks sprængladninger eksploderede, så tårnet overlevede med forholdsvis begrænset skade.

Det samme kunne man ikke sige om bygningerne i nærheden af B.T. Centralen på Boulevarden, der også blev udsat for et angreb fra Bothildsen og hans kumpaner. De lagde en bombe på trappestenen, men ifølge den dags reportage i Aalborg Stiftstidende var det i al væsentlighed de omkringliggende bygninger, der tog værst skade - flere hundreder vinduer i området blev blæst ud.

Udover de fysiske ødelæggelser blev Bothildsen efter krigen holdt ansvarlig for 55 drab - hvoraf nogle var såkaldte clearingmord og andre var udenforstående ofre, der blev dræbt under bombeaktioner. Han blev dømt til døden og henrettet 9. maj 1947.

M/S Pionier - sænket af en ubåd på afveje

Galleri - Tryk og se alle billederne.

I begyndelsen af krigen transporterede tyskerne både materiel og tropper til Norge via Frederikshavn. Det var den hurtigste vej nordpå, tyskerne skulle ikke igennem det neutrale Sverige og ingen i den tyske overkommando forestillede sig, at engelske u-både opererede så langt inde i Kattegat, at de kunne true forsyningslinjen mellem Danmark og Norge.

2. september 1940 viste det sig, at man havde taget fejl. Eller, det havde man egentlig ikke, for engelske u-både havde faktisk forbud mod at sejle så langt ind i Kattegat, men den dag valgte kaptajnen på u-båden HMS Sturgeon at se stort på det. Og i periskopet dukkede det tyske troppetransportskib M/S Pionier op.

Hun var sejlet fra Frederikshavn med kurs mod Frederikstad i Norge, om bord befandt sig i alt 823 personer inklusive besætningen. Mange af dem alpejægere, der aldrig havde set havet før i deres liv. Elitesoldater, der kunne meget - men ikke svømme.

Kort før klokken ni affyrer kaptajnen om bord på Sturgeon to torpedoer - den ene når sit mål og detonerer; M/S Pionier bliver rystet af eksplosionen, der ifølge øjenvidner nærmest kaster skibet op i luften, og får hurtigt slagside til bagbord side. Samtidig udbryder der brand om bord, og udstrømmende dieselolie bliver antændt og sætter havet omkring det synkende skib i brand.

Oliebranden på havet, det brændende skib med slagsside og så det ret hårde vejr med en middelvind på 15-20 m/s gør redningsarbejdet svært for de tililende skibe, der sejlede med Pionier i konvojen mod Norge. I sidste ende lykkes det at redde 485 fra forliset. 245 lig blev bjærget, mens 93 blev meldt savnet og er aldrig blevet fundet.

Ofrene fra forliset ligger begravet i Frederikshavn. Foto: Ole Sanvig Knudsen

Tabet af M/S Pionier var det største enkelte tyske tab i Danmark under Anden Verdenskrig. Ofrene fra katastrofen ligger begravet på krigskirkegården i Frederikshavn, hvor de blev begravet i en kæmpe fællesgrav - den største enkelte begravelse i Danmark i nyere tid.

Sænkningen af M/S Pionier fik også den konsekvens, at tyskerne med tiden nedtonede den ellers strategisk meget vigtige rute fra Frederikshavn til Norge, og i stedet i højere grad begyndte at sende tropper og materiel til Norge gennem det ellers neutrale Sverige. Det havde svenskerne ellers nægtet, men man gik med til, at tyske soldater godt kunne passere gennem Sverige, hvis de var ubevæbnede - deres våben fulgte dog med det samme tog i aflåste godsvogne.

Befrielsen

Da aviserne udkom om eftermiddagen lørdag 5. maj, var der næppe nogen i kongeriget, der var i tvivl om, at Danmark atter var frit. Så skulle man i hvert fald være faldet i et meget, meget dybt hul tidligt fredag. Men selvfølgelig fyldte den tyske kapitulation spalterne den dag - hos nogle aviser mere på forsiden end andre. Alle de digitaliserede forsider fra NORDJYSKE Stiftstidendes moderaviser er i galleriet herunder - Morsø Folkeblad mangler.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Og når man sidder og kigger på dem, så kan man ikke andet end at blive imponeret over det grafiske mod, der blev lagt for dagen i Fjerritslev. Den redaktør og redaktionssekretær, der besluttede, at forsiden alene skulle udgøres af ét grafisk element og ingen tekst i øvrigt, var årtier forud for deres tid.

Men det er en biting, trods alt. Den dag var der næppe mange, der tænkte nærmere over Fjerritslev Avis' grafiske udtryk. Man fejrede befrielsen - som vi i disse dage kan fejre 75-året for.