Kommunalvalg

Morgenfriske nordjyder i stemmeboksene

Valgdagen er officielt skudt i gang. Husk, at du kan stemme frem til klokken 20 i aften

I AKKC var der ikke mange morgenfriske vælgere, men måske har man taget opfordringen om at stemme mellem kl. 10 og 15 til sig. Foto: Henrik Bo
I AKKC var der ikke mange morgenfriske vælgere, men måske har man taget opfordringen om at stemme mellem kl. 10 og 15 til sig. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. maj 2022 kl. 15:12

NORDJYLLAND: Flere ugers valgkamp kulminerer i dag, når det ikke længere er politikernes - med borgernes - tur til at give deres mening til kende ved kommunal- og regionsrådsvalget.

Valgdagen blev skudt i gang klokken 8, og allerede fra morgenstunden har mange nordjyder sat kryds ved den kandidat eller det parti, der har vundet deres stemme.

Nordjyskes fotograf var til stede, da de første vælgere i Aalborg Kongres- og Kulturcenter satte deres kryds.

Også i Birkelse har morgenfriske vælgere været en tur forbi stemmeboksene.

Det fremgår af dit valgkort, som du har fået tilsendt med posten, hvor du kan stemme.

Du har mulighed for at stemme på den kandidat eller det parti, du er mest enig med til henholdsvis kommunal- og regionsrådsvalget frem til klokken 20. Herefter bliver stemmerne talt op.

Sundhedsstyrelsen opfordrer borgerne til at stemme mellem klokken 10 og 15, hvis det er muligt, for at undgå, at mange mennesker stimler sammen i morgen- og aftentimerne. Desuden opfordrer de til at holde god afstand og tage hensyn til hinanden med henblik på at mindske risikoen for at blive smittet med coronavirus på valgstederne.

Når optællingen er færdig, er resultatet klar. Det er dog formentlig først dagen efter valget, at sammensætningen af kommunalbestyrelsen, byrådet og regionsrådet er endelig. Nordjyskes lokal- og chefredaktører er kommet med deres bud på, hvordan valget kan udvikle sig.

Er du stadig i tvivl om, hvor, hvornår og hvordan du stemmer, kan du læse mere her:

I Nykøbing Hallen i Nykøbing blev valghandlingen åbnet af borgmester Hans Ejner Bertelsen (V). Det kan du læse mere om her:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden