Vejret

Morgentrafikken hårdt ramt - og især ét område

Trafikken er påvirket i hele Nordjylland, men der er især udfordringer i Vendsyssel, oplyser Vejdirektoratet

Fygning giver trafikale udfordringer onsdag Morgen. Mortorvej mellem Tylstrup og Brønderslev. Tylstrup 03. January 2024.
Fygning giver trafikale udfordringer onsdag Morgen. Mortorvej mellem Tylstrup og Brønderslev. Tylstrup 03. January 2024. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 08:23

- Vi kan ikke holde bund i det.

Sådan lød det onsdag klokken 6.30 fra afdelingsleder Carina Meldgaard Frandsen, driftscentralen hos Vejdirektoratet.

Herfra koordineres snerydningen på de store veje i landet, og der er især én ting at sige om morgentrafikken onsdag:

- Hele Nordjylland er ramt af snevejr og snefygning, konstaterer Carina Meldgaard Frandsen.

Selvom sneplovene kører konstant på motorvejene og de store hovedveje, er det svært at følge med:

- Vi kan godt håndtere de mængder af sne, der kommer. Men snefygningen driller. Og det er især nord for Aalborg, hvor det har sneet i længere tid, fortalte afdelingslederen onsdag morgen.

Der vil blive ryddet sne hele onsdagen, forudser hun:

- Selv når det stopper med at sne, bliver vi ved for at få vejene gjort fine igen. Det tager tid, så vi kører ikke bare hjem igen, forsikrer Carina Meldgaard Frandsen.

Nordjyske har fået meldinger om problemer på til- og frakørsler ved motorvejene. Det er især ved Haverslev, hvor lastbiler sidder fast på enten afkørselsrampen eller rundkørslen.

Onsdag morgen har Nordjyllands Politi ikke direkte frarådt al udkørsel. Men der lyder en kraftig opfordring fra politikredsen om at køre hjemmefra i god tid - hvis det er nødvendigt at trille ud på vejene - og køre efter forholdene. Ikke mindst at holde ekstra god afstand til forankørende. Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer folk til at blive hjemme om muligt.

Der er meldinger om mindre uheld flere steder, som dog har været uden alvorlig personskade. Det er eksempelvis biler, der er kørt ind i snedriver.

- Sneplove og saltmaskiner kører på fuld tryk, men lige så snart, der er ryddet, fyger ny sne ind på vejen på grund af fygning, siger vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi. Herfra meldes der også om is på vejene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden