Nu er det alvor: DMI varsler snestorm i Nordjylland
Varslet gælder for onsdag morgen til onsdag aften
Opdateret 30. november 2021 kl. 14:47
NORDJYLLAND: Nu har Danmarks Meteorologiske Institut opgraderet udsigten til de kommende dags vejr. Mandag morgen lød det, at der kunne komme en smule sne, og at det var usikkert, om det ville blive liggende.
Nu er der mandag ved 13.30-tiden udsendt et decideret varsel om snestorm for den nordlige del af Jylland.
- Fra onsdag klokken 9-21 ventes der at falde 15-30 centimeter sne, dog i form af tøsne. Temperaturen vil ligge mellem frysepunktet og et par graders varme, og det bliver blæsende med frisk vind til kuling fra øst, men med vindstød op til hård kuling, lyder varslet fra vagtchef Erik Hansen fra DMI.
Det er et kraftigt lavtryk i Nordsøen der sender fronten med sne op over landet fra sydvest. I de nord- og østlige egne vil nedbøren falde som sne. I de østlige egne går sneen dog efterhånden over i regn, og mod sydvest falder nedbøres mest som regn.
Den præcise bane for lavtrykket kan stadig variere, og det kan medføre ændringer i varslingen, lyder det dog fra vagtchefen, der oplyser, at DMI naturligvis følger situationen og opdaterer efter behov.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.