Efter blæst kommer regn. Masser af regn
Oven på fredagens blæsevejr skal vi have kraftig regn og tordenbyger
Opdateret kl. 06:21
Fredagens blæsevejr er knap nok stilnet af, før Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er klar med et nyt varsel. Denne gang gælder det regn. Masser af regn.
En frontzone vil lørdag eftermiddag og aften bevæge sig ind over Danmark vestfra, og den kan give kraftige regn og skybrud. Sådan skriver dmi.dk tidligt lørdag. Den kan også blive tale om tordenbyger.
Varslet gælder hele Nordjylland fra klokken 17 lørdag og frem til klokken 2 natten til søndag.
- Flere prognoser antyder, at der stedvis vil kunne falde op mellem 25-35 mm i løbet af seks timer, og dermed er kriteriet for kraftig regn opfyldt, skriver dmi.dk.
Nogle steder kan regnen blive så intens, at der vil være tale om skybrud. Det vil sige mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time.
DMI pointerede tidligt lørdag, at situationen kan ændre sig i løbet af dagen. Der holdes øje med udviklingen, så det kan være en god idé at holde øje med instituttets hjemmeside samt nordjyske.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.