Sammen i 50 år: Sussi blev i bilen, da Leo besøgte dejlig dame på Djursland
De har været kærester, siden de var 15 år gamle. De sidste 50 års følgeskab har budt på identitetskrise, partnerbytte og udsolgte koncerter. Sussi og Leo har overvundet det hele, og det er der særligt én grund til

Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
Denne historie blev udgivet i 2021 og genudgives i anledning af Leos død.
NORDJYLLAND:De blev kendte, da de i mange år fyldte restaurant Skansen i Skagen til bristepunktet. De var så populære, at gæsterne stod så tæt, at de ikke kunne gå til baren efter øl. Blev man tørstig, sendte man penge og bestilling fra gæst til gæst mod bartenderen. Minutter senere kom øl og byttepenge retur.
Den ikoniske nordjyske duo Sussi og Leo fejrer i denne måned 50 år sammen. De første 50 år, som de siger. I indkørslen på deres gård uden for Saltum står tourbussen med dem selv klistret udenpå som et vidne på, at de har været 50 år på farten.
Når de ser tilbage på tiden sammen, mindes de en masse gode stunder, som de har delt sammen. Både på og uden for scenen. Men de husker også episoder, hvor de ikke havde det så sjovt.
- Det er naivt at tro, at man kan gå igennem et liv uden problemer, siger Leo fra sin stol, mens han holder Sussi i hånden.
BLÅ BOG
Sussi Nielsen (døbt Susanne - og bliver bare kaldt Sanne af Leo).
Født 14. november 1955 i Tanzania.
Flyttede til Danmark i 1962 med sin forældre, der senere startede campingpladsen Jambo Vesterhav ved Saltum.
Når hun ikke spiller musik, maler hun ofte i sit galleri eller ordner ting i haven.
Leo Nielsen.
Født 15. november 1955 i Ingstrup.
Har boet på egnen det meste af sit liv.
Når han ikke spiller musik, skriver han romaner eller drikker øl.
Parret fik deres gennembrud i 1980, da de begyndte at spille på Skansen. Det gjorde de i 23 år, indtil de i 2003 brød med restauranten.
I dag spiller de stadig 2-3 gange om ugen på værtshuse, hestemarkeder og plejehjem.
Parret snakker med hinanden om alt, og det er derfor, de har kunnet holde sammen i 50 år, tror de. Ærlighed har taget de store problemer i opløbet og er årsagen til, at de på søndag kan invitere venner og familie til fejringsfest på gården.
Tarot-kort, hypnose og UFO'er
Det 50 år gamle forhold startede på skolen i Saltum 18. juli 1971. Sussi, eller Susanne, som hun er døbt, havde interesse i at læse og sy sit eget tøj. Leo var en sporty fyr, der spillede fodbold. Og så havde de deres fælles passion for musik, som de allerede dengang som 15-årige spillede sammen.

Parret blev gift på Sussis 26 års fødselsdag. Leo fyldte 26 år, da klokken rundede midnat. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
Når Sussi tænker 50 år tilbage, faldt hun nok for, at Leo gerne ville lytte til hendes vilde idéer. De første syv år af sit liv boede hun i Tanzania. De andre piger syntes nok, hun var lidt skør, når hun snakkede om, at hun kunne se auraer sværme om folk, og så troede hun på, at hele universet var befolket af mennesker. Det gør hun sådan set stadigvæk, og det var befriende for hende, at der var én, som gerne ville snakke med om det.
Når man spørger Leo om, hvorfor han faldt for Sussi, kommer der som oftest en sjov replik.
- Det var nok mest det, at hun var en pige, griner Leo, så piberøgen kommer ud af ham igen.
- Ej, hun havde nok den rigtige størrelse.
- Der må jeg indrømme, at det nok ikke var det, jeg faldt for ved dig. Du vejede kun 45 kilo dengang, siger Sussi.
- Men det er jeg kommet noget efter, svarer Leo hurtigt og tager selvtilfreds sin pibe i munden.

Søndag inviterer parret venner og familie til fest på gården. De vil ikke afsløre for meget for gæsterne, men der er planlagt spas og løjer. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
De havde begge interesse for det mystiske. Tarot-kort, hypnose og ånden i glasset var hyppige aktiviteter for det unge kærestepar. De har været ude og spotte UFO'er og er overbeviste om, at de har set dem på nattehimlen over Saltum. Faktisk var de med i en UFO-klub. Det er de vist egentlig stadigvæk. De har ikke lige fået meldt sig ud, kommer Leo i tanke om.
Det altafgørende er at lytte
Duoen fik sit store gennembrud, da den i 23 år spillede på restaurant Skansen i Skagen. Parret var i midten af 20’erne, da de fik en millionkontrakt i 1980.
For Sussi og Leo var det en god tid. De levede af at spille musik.
- Det var jo en drøm, der gik i opfyldelse, siger Sussi.
Begge parrets forældre arbejdede også tæt sammen. Sussis forældre havde campingpladsen Jambo Vesterhav sammen. Leos far var skomager, og moren hjalp ham i butikken og på værkstedet. Det var naturligt for dem også at arbejde sammen.
I det første år var parret hjemme fra Skansen klokken 6.00 om morgenen, sov hele formiddagen, lavede kontorarbejde og sange, inden de igen skulle møde på Skansen. Sådan var parrets hverdag hele året rundt bortset fra de otte dages sommerferie, de kunne holde. Det blev for meget af det gode, som Leo i dag formulerer det.

Da parret spillede på Skansen blev de en overgang spurgt, om de ville spille monsterhittet Smoke on the water fra Deep Purple. De kunne ikke finde noderne andre steder end et gammelt cover. Så det var sådan, de lærte at spille den. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
Sussis krop reagerede på arbejdsbyrden, og der var en periode, hvor hun var stresset og ikke spiste særlig meget. Hendes krop kunne ikke få det ned. Parret gik over til kun at spille fem nætter om ugen, og så fik de også en hel måneds sommerferie.
Sussi og Leo tilbragte meget tid sammen i de 23 år på Skansen. Det har egentlig ikke ændret sig, men en overgang gik scenelivet ud over parforholdet. I retrospekt kan de godt se, at de lange nætter gjorde dem trætte og udmattede. Det fandt Leo ud af i 2003, kort tid efter de var stoppet på Skansen.
- Der var en morgen, hvor jeg vågnede og ikke var træt. Det var en helt ny følelse. Det var, som om jeg helt havde glemt, hvordan det var ikke at være træt, siger Leo og understreger, at tiden på Skansen overordnet var en god periode.

De lange arbejdsdage og den manglende søvn gjorde det svært for parforholdet. Lunten var kortere i perioden på Skansen.Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
Men der var svære perioder. Den værste i deres parforhold var, mens de spillede på Skansen. Inspireret af beboerne på Christiania indførte parret noget, de kaldte "taletid", så de i kriser og uenigheder lyttede til hinanden. Det går ud på, at parret finder en genstand, der symboliserer taleretten. Den med pinden, koppen eller tallerknen taler. Den anden skal lytte uden at afbryde.
- Lytte er alfa-omega i et parforhold, siger Leo.
- Men vi bruger kun taletid, når det virkelig kniber. Det er heldigvis ikke så tit.
Det kneb en årrække på Skansen. Parret kalder det en alvorlig krise, der udløste reglen om taletid. Det startede egentlig ikke som et ægteskabelig problem. Det startede på scenen, da Sussi skulle til at styre lydniveauet på musikken. Ved pulten stod hun og var i tvivl om, hvor høj musikken egentlig skulle være. Det var jo normalt en lydmand, der stod for det. Hun indstillede den, som hun tænkte var passende, men grimasserne på et par gæster i baren fik hende til at skrue ned.
Det betød, at Leo ikke kunne høre det. Han var nødt til at kunne høre sin egen musik, sagde han. Over tid blev Leo mere og mere sur på Sussi over, at hun ikke gjorde, som han sagde. Det udløste en krise, som de mindes varede seks-otte år.
- Ja, det tog alt for lang tid. Sådan er det, når man ikke får snakket sammen. Da vi endelig snakkede om det, var problemet jo slet ikke så stort, siger Leo.

Sussis spjæt med benet er blevet fast inventar på scenen til deres koncerter. Det sker også ofte, at hun vender sig mod publikum og trækker op i kjolen. Det startede, da hun helt spontant en aften vendte røven mod publikum og trak op. Det var et hit. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
- Man kan ikke gøre alle menneske tilfredse, så det endte med, at jeg stillede anlægget, så det passede mig, og så gik det hele jo, siger Sussi, der har samme indstilling, når hun i dag maler sine malerier. Det er ikke alle, der kan lide det. Og det er okay.
I dag er det fem år siden, ægteparret sidst skændtes. Det skete efter Leos mislykkede operation i knæet, hvor efterdønningerne stadig er tydelige, når han humper langsomt rundt i det nedlagte landbrug på krykker. Dengang ville Sussi have ham til at træne lidt mere, end han kunne magte.
Frivillig barnløs
Mens Sussi og Leo brugte alle deres vågne nattetimer på Skansen for fulde huse, begyndte deres jævnaldrende at stifte familie. Sussi og Leo havde hunden, Rasmus, men da de begyndte at arbejde på Skansen, var det synd for Rasmus, at han skulle være så meget alene hjemme. Leos forældre fik ham.

Når Sussi ikke står på scenen med sin mand, elsker hun at male. Hun er i gang med dette maleri, som vil komme til at koste omkring 12.000 kroner. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
De mange timer på scenen satte en stopper for den familieforøgelse, som især Sussi som ung havde drømt om. De valgte bevidst børn fra. Selvom det var svært i starten, affandt Sussi sig efterhånden med det.
- Jeg kunne jo have valgt at trappe ned for musikken, så der blev tid til børn. Det gjorde jeg ikke, for jeg ville hellere stå på scenen og spille, siger Sussi.
- Vi kunne jo ikke gøre begge dele. Hvornår skulle vi have passet det, spørger Leo og kigger på Sussi.
- Det var vist godt nok, at vi ikke fik nogen børn. De ville praktisk taget aldrig have set deres mor og far, siger hun.
De fandt ro i beslutningen og nød den frie tilværelse som musikere. Det hjalp, da de så, hvor træt Sussis lillebror så ud, da han havde fået sin førstefødte. Musikerne havde ikke tid til bleskift og for lidt søvn.

De seneste år har Leos niece og hendes søn boet på gården. De har kun haft voksne børn boende, som de selv siger. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
De er sikre på, at de ikke ville have fortsat deres musikalske karriere, hvis der var kommet børn i familien.
Småfolk er ikke noget, der har været savnet på gården. Kun en enkelt overgang har Leo fortrudt deres beslutning. Som 50-årig havde han det, han selv kalder en identitetskrise. Der var fart på arbejdslivet, og det var sjældent, at deres tourbus holdt stille i indkørslen.
- Hvem gør jeg det her for, spurgte Leo sig selv dengang.
- Når jeg stiller træskoene, er folk da ligeglade.
Men han kom over det. Han blev ældre, og så gad han sgu ikke til at døje med sådan nogle unger, som han selv siger.
Pæn pige og bulet bil
Gennem deres 50 år lange kærlighedsliv har de fra starten snakket om at blive tiltrukket af andre. Det har mundet ud i et partnerbytte, et besøg ved en kvinde og en sjov episode på en parkeringsplads i Brønderslev.
- Vi vidste jo godt, at vi havde mødt hinanden som meget unge, så hvis jeg begyndte at være sur over, at Leo synes, en anden pige var flot, så kunne han måske komme til at føle, at der var noget, han ikke fik lov til at udforske, siger Sussi.

Parret griner ofte af dem selv og hinanden. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
En dag for mange år siden skulle parret til Brønderslev. Leo kørte bilen og skulle parkere ved togstationen. Han fandt en plads og begyndte at dreje på rattet, da der pludselig kom en pæn kvinde forbi bilen. Leos øjne fulgte kvinden, og han havde fuldstændigt glemt, hvad han ellers var i gang med. Tre sekunder senere stødte bilen på en lygtepæl.
Sussi kunne ikke lade være med at grine af ham. Det var typisk Leo.
- Hun var satme også en flot pige, griner Leo.
Sussi giver ham ret. Men det går ikke Sussi på, når Leo synes, en anden kvinde er pæn. De snakker om det, for det er en selvfølgelighed for dem, at der er andre i verden, der er pæne.
Partnerbytte
Den ærlige tilgang kom særligt til sin ret, da duoen var ung. Særligt en episode husker de. Leo var fascineret af en pige, som han havde mødt. Det fortalte han til Sussi, der svarede, at så skulle de da tage ned og besøge hende på Djursland for at se, om der var noget mere i det.
- Du kan jo ikke tvinge et andet menneske til ikke at blive forelsket i en anden. Så er det bedre at være åben om det.
Da de kom til Djursland, blev Sussi i bilen, mens Leo besøgte kvinden. Det var et hyggeligt besøg, men der var ikke mere i det end en kop kaffe. Heller ikke sex, som mange nok vil tænke.
Mange ser Sussi og Leo som seksuelt frigjorte mennesker. Flere gange er de blevet spurgt om, hvilken swingerklub de går i. Der må parret forklare, at de ikke er medlem nogen steder. De har nok i hinanden.

Selv om mange tror det, så går parret ikke i swingerklub. Og har aldrig gjort det. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
De tror, at forvirringen opstod, da de i pressen fortalte om et partnerbytte. Sussi og Leo var 19 år gamle, da et andet par spurgte, om det kunne være noget for dem. Det skulle vi da prøve, tænkte de, og så gjorde de det. Det blev ikke til mere end én gang. Og det kommer nok heller ikke til at gentage sig igen.
- Vi er jo blevet ældre. Bare tanken om, at jeg skulle til at opdrage på en ny mand. Det gider man da ikke, griner Sussi og knuger kærligt Leos hånd. Han griner også.
Gennem hele snakken har Sussis hånd ligget i Leos, og når den ene er kommet med en drillende vittighed, har de kigget kærligt på hinanden og smilet.
Leo har lært spillet
Selvom de gennem de seneste 50 år har snakket om alt sammen, irriterer de stadig hinanden på nogle punkter. Leos brug af pibetobak, fremhæver Sussi.
- Han sviner sådan, siger hun.
Da Leo for mange år siden begyndte at ryge pibe - og svine med tobakken - spurgte Sussi, hvad der var skyld i svineriet, når han røg pibe ved computeren, mens han skrev sine romaner. Det var, fordi han tænkte så meget, var svaret.

Leo begyndte i en sen alder at ryge pibe. Sussi var træt af det, men har affundet sig med, at han ikke altid kan ramme askebægeret, når han skriver sine romaner. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
- Jeg har efterhånden fundet ud af, at Leo har så mange tanker, at han ikke altid er til stede i nuet. Og så er det svært at ramme askebægeret, siger Sussi.
- Er der noget ved Sussi, der irriterer dig, Leo?
- Nej, kommer det hurtigt fra ham.
- Du tør heller ikke sige andet. Ellers kunne du få lov til at hente dine egne øl på dine krykker, griner Sussi.
- Jeg er jo ikke skakspiller for ingenting. Jeg ved godt, hvad jeg er ved at rode mig ud i, siger Leo med et lille smil.
Nu sidder de begge og griner. Det virker, som om de kommer til at blive ved med det i mange år endnu. De første 50 år er gennemført med ærlighed, forståelse og grin. Nu venter de næste mange år med samme opskrift.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.