Du kan blive syg af disse fiskeprodukter

Frygt for bakterier i både fiskefileter og fiskefrikadeller

Mums! Fiskefilet med remoulade. Men pas på, hvis du har købt færdigstegte fiskefileter hos Rema 1000. <i>Arkivfoto: Allan Lundgren/Ritzau Scanpix</i>

Mums! Fiskefilet med remoulade. Men pas på, hvis du har købt færdigstegte fiskefileter hos Rema 1000. Arkivfoto: Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

MAD:Tirsdag er både fiskefrikadeller og færdigstegte fiskefileter blevet tilbagekaldt, da der er risiko for, at de kan indeholde sygdomsfremkaldende listeria-bakterier.

Du risikerer både feber, diarré eller det, der er værre, hvis du spiser de pågældende fødevarer.

Det gælder selvfølgelig ikke alle fiskefileter og fiskefrikadeller, men følgende produkter:

"Færdigstegt fiskefilet" fra Royal Greenland. De er solgt i Rema 1000 og har ligget på på køl i plastbakker. Der er to-tre fiskefileter i hver bakke med en samlet vægt på 160 gram. 

Det gælder fiskefileter produceret 02.11.22, og sidste anvendelsesdato er angivet til at være 16.11.22, oplyser Royal Greenland i en pressemeddelelse. 

Tilbagekaldelsen sker, "da det ikke med sikkerhed kan afvises, at enkelte produkter kan indeholde den sygdomsfremkaldende bakterie listeria".

Den er også gal med visse fiskefrikadeller solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop365, Fakta og Netto i hele landet.

Fiskefrikadellerne er fra Jeka Fisk A/S i Lemvig, og advarslen omfatter flere typer af Havet's og Løgismose fiskefrikadeller.

Nærmere bestemt: Havet's Gourmet Fiskefrikadeller, Havet's Middags Fiskefrikadeller, Havet's Klassiske Fiskefrikadeller, Havet's Fiskefrikadeller m/laks, Havet's små klassiske Fiskefrikadeller, Havet's små Fiskefrikadeller med laks, Havet's Små økologiske Laksefrikadeller, Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med røget torsk, Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med varmrøget laks.

Der er fundet listeria i nogle af disse fiskefrikadeller produceret fra 01.08.2022 til  31.10.2022 og med sidste anvendelsesdato fra 06.09.2022 til d. 06.12.2022. Derfor må man ikke spise dem, understreger Fødevarestyrelsen.

Du kan læse mere om listeria-bakterier i fødevarer her.

 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.