Den handler om, hvorvidt en regering kan tilsidesætte grundlæggende retsprincipper og bagefter slippe for ansvar ved at henvise til, at det hele senere blev gjort “lovligt”.

Lad os begynde med det centrale. 4. november 2020 blev der fra regeringens side meldt ud, at alle mink i Danmark skulle aflives. På det tidspunkt var der ingen lovhjemmel. Det vidste man kort tid efter, også i regeringen. Alligevel fortsatte aflivningen. Det er ikke en fortolkning. Det er et faktum.

At der senere blev vedtaget lovgivning, ændrer ikke på, at staten i en periode handlede uden hjemmel. I den periode blev der truffet beslutninger, der ikke kunne gøres om, som lukkede et helt erhverv og kostede tusindvis af arbejdspladser, mange af dem i Nordjylland. Man kan ikke lovgive sig baglæns ud af et grundlovsproblem.

Minkkommissionen

Der bliver ofte argumenteret for, at “de fleste mink” blev aflivet lovligt. Men det er et irrelevant argument, når det centrale spørgsmål er, om staten må udstede og fastholde en ulovlig ordre. Også efter man er blevet opmærksom på, at hjemlen mangler. Retsstaten er ikke et spørgsmål om mængder, men om principper.

Det er heller ikke korrekt, at kritikken alene hviler på følelser eller politisk spin. Minkkommissionen konkluderede, at statsministerens udmelding var groft vildledende. Samtidig er centrale dele af beslutningsgrundlaget aldrig blevet fuldt belyst, blandt andet fordi relevante SMS’er er slettet. Det svækker tilliden uanset politisk ståsted.

Dertil kommer, at en række faglige forhold efterfølgende har vist, at beslutningen ikke var så entydigt nødvendig, som den blev fremstillet. Lægemiddelstyrelsen blev ikke hørt i tide. WHO anbefalede ikke total aflivning. Sundhedsstyrelsen delte ikke SSI’s vurdering af, at cluster 5 udgjorde en fare for vacciner. 

SSI vurderede senere, at cluster 5 formentlig var uddød, og den daværende SSI-direktør har efterfølgende udtalt, at instituttet ikke anbefalede at slå alle mink ihjel.

Det ændrer ikke på, at beslutningen blev truffet i en ekstraordinær situation. Men netop i ekstraordinære situationer testes retsstaten. Og netop derfor er det problematisk, når regeringen i dagene efter beslutningen fastholdt, at man ikke havde nedlukket minkerhvervet. Det svarer til at hævde, at man ikke lukker butikker, hvis man forbyder dem at have varer på hylderne.

Grænser overskrides

Man kan mene meget om minkavl som erhverv. Det er en legitim debat. Men den diskussion kan ikke bruges som efterrationalisering for en konkret politisk handling i november 2020. Retsprincipper gælder også for erhverv, man ikke bryder sig om og også når beslutninger træffes under pres.

For mig er minksagen ikke et spørgsmål om at dvæle ved fortiden, men om at tage ansvar for fremtiden. Jeg repræsenterer et område af landet, hvor konsekvenserne ikke var teoretiske, men meget konkrete. 

Arbejdspladser forsvandt, livsværk blev knust, og tilliden til staten fik et alvorligt knæk. Når magten bruges uden hjemmel, rammer det ikke abstrakte principper, det rammer mennesker.

Derfor bliver minksagen ved med at være vigtig for mig. Ikke fordi jeg vil “kapre stemmer”, men fordi jeg mener, at retsstaten kun er stærk, hvis også de øverste magthavere holdes ansvarlige, når grænser overskrides. 

Hvis vi accepterer, at alvorlige fejl kan bortforklares, glemmes eller relativiseres, så risikerer vi, at de gentager sig. Og det skylder vi hverken Nordjylland eller Danmark.