Vintervejr

Politiet advarer: Der er ekstremt glatte veje - kør forsigtigt

Der er blevet saltet overalt i Nordjylland her til morgen

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 11:22

NORDJYLLAND: Det har flere steder i Nordjylland været ekstremt glat på vejene i nat og her til morgen.

Sådan lyder advarslen fra vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.

- Vi har haft et enkelt solouheld på Hobrovej i Rold midtvejs mellem Skørping og Arden. Da patruljen kom frem her til morgen, var det en ren glidebane. Heldigvis bemærkede betjentene, at der kom en saltbil korbi kort efter, så bilens mandlige fører har været lidt uheldigt med timingen, fortæller vagtchefen.

Uheldet skete ved 04.35-tiden.

Det viste sig, at en bilist havde mistet herredømmet over sin bil og var kørt af vejen og ud i rabatten.

Herfra fortsatte han ned i en grøft, hvor bilen ramte en jordvold og blev slynget hen over volden.

Bilen landede på alle fire hjul, og føreren kunne selv kravle ud af køretøjet.

Føreren klagede over smerter i ryggen og blev kørt til Aalborg sygehus for nærmere undersøgelse.

- Vi har fået at vide fra kommunerne og Vejdirektoratet, at der saltes over hele Nordjylland her til morgen, så kør forsigtigt, lyder advarslen fra Bent Højgaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden