Politi

Mand blev anholdt efter mistanke om pistol

En større politiaktion har været i gang ved fjorden i Nørresundby mandag eftermiddag

Politiet har været massivt til stede på Nørresundbysiden omkring Lindholm Strandpark mandag eftermiddag.
Politiet har været massivt til stede på Nørresundbysiden omkring Lindholm Strandpark mandag eftermiddag. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 16:26

Politiet var massivt til stede i Nørresundby mandag eftermiddag.

Politiet modtog 14.28 en anmeldelse om en mand med en pistol mellem de to broer på Nørresundbysiden.

Vidnet havde set en mand trække den op af en Rema 1000-pose.

- Derefter blev alle ledige ressourcer sendt ud til Lindholm Strandpark, fortæller vagtchefen for Nordjyllands Politi, Martin Møller.

Her var politiet til stede med hundepatrulje.

Hurtigt fandt man dog den 25-årige mand, der var tale om.

- Han blev anholdt af en hundepatrulje under trussel med pistol. Men han gjorde fuldstændig, hvad der blev sagt og var fuldstændig stille og rolig, fortæller Martin Møller.

Der var ikke tale om en rigtig pistol, viste det sig, men derimod en hardball-pistol.

- Han har ikke været i gang med nogen handling derovre eller truet nogen. Han har bare gået rundt med den, siger Martin Møller.

Efterfølgende er manden blevet løsladt igen, dog med en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen, da han har taget pistolen med ud i offentligheden.

Politiet er kørt fra stedet, fortæller Martin Møller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden