Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg ved ikke, om Flemming Jansen har en digitalt styret opvaskemaskine i privaten, eller om det beskidte bestik, kaffekopperne og tallerknerne ender i en sæbeskumsfyldt køkkenvask. Jeg ved heller ikke, om Flemming Jansen ringer ind for at bestille sin flybillet, når han skal ud at rejse. Og jeg ved heller ikke, om han håndpumper brændstoffet i tanken på bilen. Men alle disse handlinger involverer teknologi. Faktisk er internettet vævet ind i disse handlinger – blot ikke altid på synlige måder.

Jeg er meget enig med Jansen i, at teknologier kan have uheldige bivirkninger. Derfor har jeg forsket i de mørke sider ved sociale medier og deres indflydelse på mindre produktive måder at leve livet på. Men at hævde, at teknologien i sig selv er kilden til en tilstand af ugudelighed og håbløshed, vidner om en unuanceret forståelse.

Man kan diskutere rødderne til vores civilisation – og endda diskutere karakteren af det, vi kalder “vores civilisation”. Men vi må ikke glemme den brutalitet, der ligger til grund for, at der overhovedet findes noget, vi kalder “vores”. Hvor mange personer er ikke blevet “banket på plads” i søndagsskolen? Eller tvunget til at skrive med højre hånd i stedet for venstre? Hvor mange er ikke blevet placeret i “specialklasser”, fordi de ikke opførte sig, som man mente, de burde?