Det kaldes for ”gruppetænkning”, hvor en gruppe risikerer at træffe kollektive dumme beslutninger, da nogle få stemmer får lov til at dominere.

Det er ikke hensigtsmæssigt, da vi i den offentlige og private sektor i stigende grad udfordres af problemer, der ikke alene er komplekse, men også decideret vilde. Vilde problemer er problemer, der griber ind i hinanden, og hvor der ikke er én løsning. 

Vi kan ikke løse vilde problemer alene, så vi må derfor samarbejde og på en kvalificeret måde prøve os frem sammen. Vi skal have alle stemmer i spil til møderne. Ellers får vi ikke afdækket alle perspektiver på problemerne – og vi får ikke kvalificerede løsningsforslag nok. 

Det har vi brug for i en tid, hvor vi uanset branche oplever flere og flere usikre problemstillinger, hvor løsningen ikke er klar og ikke er én.

Måske kender du også til den situation på job, hvor I har haft en drøftelse af en svær problemstilling på et møde, uden I umiddelbart fandt frem til en løsning? Jeg har. 

Der blev fremlagt forskellige løsningsforslag, men ”den rigtige” løsning viste sig ikke, hvorfor mødet hæves. På vej ud fra mødet hiver en kollega dig i ærmet og spørger: ”Peter, hvorfor gør vi det ikke bare sådan her?” og foreslår en løsning, der bare nailer problemet. 

Forbløffet ser jeg på vedkommende, som intet sagde til mødet men nu har løsningen, og spørger: Hvorfor sagde du ikke noget? Og straks ved man – at man som (møde)leder fejlede – hvorfor fik jeg ikke vedkommende inviteret ind i dialogen på mødet til på en tryg måde at fortælle om sit løsningsforslag?

Det handler om psykologisk tryghed forstået som, at vi tør sige vores mening, stille kritiske spørgsmål og fortælle om vores fejl, uden vi skal frygte for mulige negative konsekvenser. Psykologisk tryghed skaber på mange parametre gode resultater. 

Psykologisk tryghed bidrager til bedre resultater, bedre trivsel, bedre innovation, lavere sygefravær, og at fejl opdages hurtigere. Psykologisk tryghed er ikke et mirakelmiddel, men det er tankevækkende, at: 

1) psykologisk tryghed altid er med i forhold til forbedringer.

2) psykologisk tryghed ikke kan stå alene. Psykologisk tryghed er ikke en laden-stå-til, et ”anything goes”, eller at vi alle bare skal gå rundt og smile lalleglade. Psykologisk tryghed handler om at løse svære problemer ved, at vi skal kunne sige ærligt, hvad vi mener – med opgaven og løsningen for øje. 

Psykologisk tryghed skabes – og svære problemstillinger løses – ved st sætte rammen – hvad er målet/retningen? At skabe deltagelsesmuligheder for alle og altid at søge det konstruktive, uanset hvilket svar der måtte komme.

Du kan f.eks. konkret skabe deltagelsesmuligheder ved at bede folk skriftligt notere svar inden en drøftelse på et møde. Det kan også være via stille refleksionstid inden et vigtigt punkt på dagsordenen. Det kan sidst, men ikke mindst, være ved at sikre lige taletid til alle, så vi undgår fordummende gruppetænkning. 

Prøv det – der er trivsel og resultater at hente!