Leder

Retssikkerheden halter: Doris' sag skal undersøges

Sagen med den ældre kvinde, der blev tvangsfjernet af Hjørring Kommune og politiet rummer så mange kritikpunkter, at forløbet skal analyseres til bunds

Så fik Doris Pedersen fred.

Tirsdag 5. januar sov den 81-årige kvinde fra Tversted fredeligt ind i sin seng på Vendelbocentret i Sindal.

Men de sidste godt fem måneder af Doris Pedersens liv var langt fra fredelige. Som beskrevet hos NORDJYSKE blev den ældre dame tilbage i august fjernet mod sin vilje fra sit hjem i Tversted. Hjørring Kommune skred bistået af politiet til handling, og selv om Doris Pedersen ifølge hendes datter, Annemarie Pedersen, protesterede højlydt, blev hun placeret på Vendelbocentret. Begrundelsen var en mistanke om, at datteren var voldelig over for sin gamle mor. Blå mærker og råben fra lejligheden var årsag, mens datteren på sin side påpegede, at blodfortyndende medicin lå til grund for, at hendes mor så let fik blå mærker.

Annemarie Pedersen blev senere i forløbet tiltalt for vold, men sagen er endnu ikke afgjort. Som beskrevet hos NORDJYSKE lørdag har hun undervejs i forløbet ikke kunnet få informationer om sin mors sygdomsforløb. Først efter Doris Pedersens død har hun fået morens journaler i sagen at se. Her fremgår det, at Doris Pedersen hele syv gange har været indlagt på sygehuset, mens hun har været i Hjørring Kommunes varetægt - dels på grund af dehydrering, dels på grund af almen svækkelse. I sin sidste tid fik Doris Pedersen oven i købet morfinbehandling, hvad der undrer datteren og hendes bisidder, da der ikke var tale om smerter. Desuden har politiet ikke afhørt den ældre dame om de formodede overgreb fra datterens side.

Går man bare den mindste smule op i vores retssikkerhed som borgere, kan sagen om Doris Pedersen ikke give andet end gåsehud.

Hvordan kan en kommune - oven i købet bistået af politiet - fjerne et menneske fra sit hjem mod sin vilje? Hvordan kan Annemarie Pedersen blive tiltalt for vold mod sin gamle mor, hvis politiet ikke en gang sørger for at få afhørt moren og få hendes forklaring? Når der ikke ligger en afgørelse om vold eller anden skadelig adfærd, hvordan kan Annemarie Pedersen så blive nægtet information om morens sygdomsforløb? Hvorfor bliver hun som datter ikke inddraget i den sidste tids behandling af sin døende mor, når der ikke er blevet indsat en værge i stedet for? Hvordan kan ”systemet” lade sagen køre så længe uden en egentlig afgørelse, at det til sidst ender med, at mor og datter får en uforløst sidste tid?

Det ulykkelige forløb kan ikke gøres ugjort. Men som bisidder Mette Præstegård siger, slutter sagen ikke her - og godt for det: Et så umenneskeligt forløb skal undersøges nærmere, og et eventuelt ansvar skal placeres. Og noget tyder på, at nogle retningslinjer for myndighederne trænger til et eftersyn og en opstramning.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.