Risiko for oversvømmelser i Nordjylland

Der er tryk på de nordjyske åer og bække, og nu er der mere regn på vej

Områder tæt på vandløb risikerer at blive oversvømmet. <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Områder tæt på vandløb risikerer at blive oversvømmet. Arkivfoto: Bo Lehm

NORDJYLLAND:Fredag aften og natten til lørdag kan dele af Nordjylland få mellem fem og ti millimeter regn. Og det sætter de nordjyske åer og bække under ekstra stort pres med risiko for oversvømmelser til følge i weekenden.

Sagen er nemlig den, at der allerede i starten af ugen var megen stor afstrømning i flere nordjyske vandløb. Det skyldtes det kraftige vejrskifte mandag, hvor kulde og 20 til 40 centimeter sne på jorden blev erstattet af temperaturer på op mod 10 grader. Det skabte en del smeltevand.

- Samtidigt faldt der yderligere 20 millimeter regn, da en varmefront passerede. Tilsammen frigav det i omegnen af 40 til 60 millimeter vand, hvilket fik vandstanden til at stige kraftigt i vandløbene. Normalt falder der cirka 46 millimeter nedbør på en marts måned til sammenligning, fortæller meteorolog Jesper Rosberg fra DMI.

Vandstanden toppede i løbet af tirsdagen, men der er fortsat store mængder vand i vandløbene i Nordjylland. Med en generelt våd periode i vente, vil den forhøjede vandstand i åerne opretholdes.

- Nordjyderne kan derfor se frem til stigende vandstande i vandløbene, da vandstanden først topper noget tid efter et regnvejr, forklarer Jesper Rosberg.

Søndag kan vi også forvente overskyet vejr med regn, og det bliver også en blæsende dag - ved kysterne i Nordjylland op til hård vind eller kuling.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.