Planterådgiver Michael Riis fra rådgivningsvirksomheden Fjordland i Thisted er ikke den, der taler med store bogstaver, og han og de kolleger, der ikke er på ferie, bliver ikke kimet ned af bekymrede landmænd. Endnu. 

For nok må det være irriterende for en planteavler at se sine bristefærdige kornaks eller rapsfrø blive vædet igennem af den ene byge efter den anden, men der er altså tid at løbe på og dermed håb for høsten, forsikrer konsulenten.

Og det til trods for, at DMI netop har meldt ud, at feriemåneden juli på landsplan har sat nedbørsrekord med 140,9 millimeter regn. Den hidtidige rekord daterede sig helt tilbage til 1931. På nedbørskortet for juli kan man se, at Nordjylland blev knap så hårdt ramt af dråberne som store områder i Midt- og Sydjylland. 

Den plaskvåde juli efterfulgte en knastør periode i maj-juni, så det har været en prøvelsens sommer for afgrøderne.

- Det er et varieret billede. De vårsåede afgrøder vil nok give et skuffende udbytte, hvorimod de afgrøder, der blev sået i vinter, generelt ser ud til at resultere i en omtrent normal høst, siger Michael Riis, der gerne giver et mere specifikt rids af situationen:

- Forårssåede afgrøder som vårbyg, havre og hestebønner var dem, der led mest under tørken. De blev alt for tynde og buskede sig ikke, som de skulle. Når sådan nogle tynde planter så pludselig får en masse vand, begynder de at sætte nye sideskud. Specielt vårbyg og til dels havre bliver tvemodne: Når de første skud er klar til at blive høstet, er de sidste skud stadig helt grønne. Grønskuddene bidrager ikke specielt til udbyttet, men vil gøre, at den høstede vare bliver mere vandholdig. Den vil kræve mere tørring og give mere spild under høsten, siger Michael Riis.

Han har derimod set gode udbytter i den vinterbyg, der foreløbig er blevet høstet. 

- Udbyttet er overraskende godt med et middel udbytte i vores område. Der er også høstet noget frøgræs, hvor udbytteniveauet har været under middel. De større afgrøder som vinterraps har jeg ikke hørt så mange resultater på endnu, men de få steder, hvor der har været høstet, tyder på, at det giver ganske godt. Vinterhvede er det også for tidligt at sige noget om endnu. Her afhænger det af, om forfrugten har været god eller dårlig. Ved et sundt sædskifte på en rimelig god jord, ser vi hvedemarker, som tyder på gode udbytter, siger planterådgiveren.

Haveejere glæder sig over usædvanligt grønne og frodige plæner, for græs lider ikke af vandmængderne. Og det gør sig også gældende for de græsser, der dyrkes som grovfoder.

- Her var årets andet græsslet, som faldt sammen med tørken, stort set uden udbytte. Men græsmarker er uhyggeligt gode til at kompensere for dårlige perioder med gode, så lige nu lysner det for grovfoderproducenterne, fastslår Michael Riis.