Vejret

Særligt charmerende sommerfænomen rammer Nordjylland i nat

Frem til 14. august kan man opleve de lyse sommernætter i Skagen

Nu begynder de lyse nætter.
Nu begynder de lyse nætter. Arkivfoto: Kirsten Olsen

Opdateret kl. 20:31

Noget af det mest charmerende ved sommeren i Danmark er for mange de lyse nætter. Og netop de lyse nætter begynder natten til tirsdag i Skagen.

Det skriver TV2 Vejret.

Over de kommende dage vil de lyse nætter sprede sig over hele landet, indtil Gedser som det sydligste og sidste sted i landet kan opleve dem fra den 9. maj.

De lyse nætter opstår, når solen befinder sig mindre end 18 grader under horisonten, og dermed bliver natten ikke for alvor mørk.

Solens lys kan stadig ses, selvom solen er under horisonten. Solen bestråler nemlig stadig den øvre atmosfære. Her bliver lyset spredt af luftpartikler, så den nedre atmosfære og jordoverfladen stadig modtager lys.

De lyse nætter kan opleves indtil lige syd for Paris; syd herfor oplever man aldrig lyse nætter.

De lyse nætter varer frem til begyndelsen af august. Gedser vil opleve den sidste lyse nat den 3. august, mens Skagen går tilbage til regulært nattemørke den 14. august.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden