Samtidskunst er helt afgørende for forandring
Opdateret 17. november 2023 kl. 13:59
Lím collective er en eksperimenterende platform i Nordjylland, som er dedikeret til nye alliancer mellem samtidskunst, sundhed og omsorg.
Vi har arbejdet i det nordjyske landskab i to år med lokale, professionelle samtidskunstnere og vækstlagskunstere, som har socialt engageret praksisser.
VI ØNSKER at bringe kunstnere og samfund tættere sammen inden for sundhedssektoren, fordi vi tror på, at samtidskunsten er afgørende for at skabe lokal og bæredygtige forandring – meget konkret ved at hjælpe os til at realisere kultur og -sundhedsstrategier, øge unge engagement og indflydelse, såvel som skabe inklusion af historisk marginaliserede målgrupper.
VORES aktiviteter er en kombination af udstillingsaktiviteter, residencies i sundhedssystemet og udviklingsaktiviteter for professionelle billedkunstnere, der arbejder udenfor institutionelle udstillingskontekster.
Der arbejdes aktivt med Region Nords politiske interesse i at undersøge udvekslingsmuligheder mellem kunst og kultur ved at udforske kuratoriske formater, der bevæger sig udover “udsmykningsopgaven” og aktiverer sundhedsfælleskaber og lokationer på nye måder ved at skabe projekter, der langsomt arbejder sig ind i sundhedsinstitutionernes og lokationers infrastrukturer, hverdagsrutiner, fælleskaber og materialer - og derved skaber nærværende og kritiske samtaler og oplevelser igennem kunstnernes arbejde.
SOCIALT engageret kunstnerisk metode handler ikke kun om at placere kunstnere i samfundet; det er også om at bringe samfundet ind i kunsten.
Lím Collective har indført workshops og fællesskabsprojekter, der inviterer en bred vifte af mennesker til at deltage i skabelsen af kunstværker. Dette demokratiske syn på kunst gør det til en levende og inkluderende proces, der ikke kun er forbeholdt den"kunstneriske elite."
UDSTILLINGSPROGRAMMET tager afsæt i samarbejder med specifikke sundhedstilbud og kontekster, med henblik på, at kunsten bliver aktiveret i direkte relation til et stedsspecifikt publikum, såsom borgere, ansatte og pårørende, som har deres hverdag i offentligt tilgængelige sundhedsrum og dertilhørende ventesale, indgangspartier og udendørsarealer.
Dermed kan samtidskunsten genstandsgøre relevante tematikker, spørgsmål og oplevelser for målgrupperne, hvis adgang til kulturlivet kan være meget begrænset. Udstillingerne bliver en platform for samarbejde og vidensudveksling mellem de udstillende kunstnere og aktørerne i disse fællesskaber.
I DERES kommende udstillingsprogram for årene 2023-2025 har lím collective nøje kurateret en række projekter, der adresserer tværkulturelle sundheds- og kropsforståelser. Et eksempel er udstillingen "Body Tongues" af kunstneren Sall Lam Toro, der dykker ned i ogtransmiljøets fællesskab og undersøger, hvordan kunst kan bidrage til at navigere sundhedssystemets behandlingstilbud. Dette er kun én af de mange udstillinger, der sigter mod at inddrage og reflektere over lokale samfundsbehov og sundhedsudfordringer. Denne udstilling finder sted i starten af december.
VORES arbejde handler ikke kun om at skabe gode rammer for samtidskunst og udfordre og nuancere konventionelle sundhedsopfattelser, men også om at skabe gode rammer for kunstneren. En nøglekomponent i vores arbejde er en praksis, der sætter kunstneren i direkte kontakt med samfundet i en sundhedskontekt, hvilket betyder, at kunstnerne ikke kun observatører, men aktive deltagere i at forstå samfundets behov og udfordringer. Det mener vi ikke kan lade sig gøre uden at støtte kunstnerne i deres professionelle udvikling.
FOR AT gøre det bliver vi nødt til anerkende, at kunstnerens arbejdsforhold ofte er enormt dårlige. Gennem deres Trivels- og omsorgsprogramarbejder kunstnerne sammen for at udvikle bæredygtige kunstneriske metoder inden for sundhedssektoren.
Dette er ikke kun kunstnere, der anvender deres færdigheder; det er kunstnere i dialog med borgere, der er med til at definere, hvordan kunst kan praktiseres som en profession inden for sundhedskontekster.
Dertil rummer programmet også supervisons-muligheder og en omsorgspakke – tilbud som kunstnere som faggruppe ofte ikke tilbydes, når de inviteres til at arbejde med forskellige borgergrupper.
Vores håb er, at dette også kan bidrage til bæredygtige samarbejder i krydsfeltet af kunst, sundhed og omsorg.
DEN SIDSTE dimension af vores arbejde, som vi gerne vil fremhæve er vores arbejde med kunsten som videns- og fagfelt – ikke blot et kreativt medium, der kan anvendes til erstatte eller udvide terapitilbud. For os er kunsten på lige fod med andre fagfelter en kilde til viden, som også rummer en rækker af metoder og tilgange til at udforske komplekse sociale spørgsmål og en måde at generere dialog og forståelse på.
VI BRUGER altså samtidskunsten som et redskab til at bro mellem forskellige erfaringsverdener. Kunstnerne bag udstillingen udfordrer ikke kun publikum til at se; de udfordrer dem til at forstå og deltage i en aktiv erkendelsesproces. Kunstværkerne bliver således ikke blot objekter, men katalysatorer for refleksion og dialog.
DERES socialt engagerede kunstneriske metode og opfattelse af kunst som et vidensform og fagfelt markerer dem som en drivkraft for forandring og inspiration i det nordjyske kunstlandskab og langt ud over. Gennem deres initiativer opfordrer de os til at se kunst som mere end blot æstetik; de opfordrer os til at se det som en kraft, der kan bidrage til forandring i vores samfund og berige vores kollektive erfaring.
OM organisationen: lím collective er en kunstnerdrevet platformi Nordjylland, der arbejder med samtidskunst-praksisser som undersøger socialt engagerede tilgange til omsorg, sundhed, krop og organisering. Det kunstfaglige program indeholder udstillingsaktiviteter og huskunstnerforløb med omsorgsfælleskaber i og uden for sundheds- og socialsektoren. Platformen har fokus på kuratoriske formater, der skaber nærhed mellem de kunstneriske praksisser og lokalsamfund.
www.limcollective.info -
Instagram: @lim_collective
Støttet af Statens Kunstfond, Aalborg Kommune, Region Nord, KulturKanten, Trygfonden, BUPL, Den Jyske Kunstfond og Ny Carlsbergfondet.
Kunstnere med aktive projekter: Sara Hagins, Sandro Masai, Sall Lam Toro, Inga Gerner Nielsen, Eli Ståhl, Kamilla Mez, Rikke Bogtoft, Fazle Shairmahomed, Alex/Alexandra Jönsson, Noah Holtegaard, Toyin Adeyinka
Alex/Alexandra Jönsson er kunstner, stifter og kulturorganistator, og Clara Dybbroe Viltoft er udviklingskonsulent og kulturorganistator i lím collective i Aalborg. E-mailadresse: info.limcollective@gmail.com. - Næste mandag bliver stafetten langet videre til Leo Jørgensen, leder af Enggården i Thisted, en af lím collectives partnere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.