Se video: Der var ekstrem tæt tåge ved dødsulykke

En videooptagelse fra en nordmands bil viser, at der var en massiv tåge i området, hvor ulykken skete

En privat video viser, at sigtbarheden var i bund, da den store ulykke på E45 Nordjyske Motorvej indtraf 15. december. <i>Privatfoto: Krisztián Konszky</i>

En privat video viser, at sigtbarheden var i bund, da den store ulykke på E45 Nordjyske Motorvej indtraf 15. december. Privatfoto: Krisztián Konszky

NORDJYLLAND:Det var angiveligt glat føre og tæt tåge, der var skyld i den alvorlige trafikulykke sidste torsdag på motorvejen mellem Handest og Purhus syd for Hobro.

Nu viser en video optaget af nordmanden Krisztian Konszky, at antagelsen om tåge er korrekt. Kameraet på hans bil viser, at der i løbet af kort tid bliver meget tåget.

Video: Krisztián Konszky, privat

Da ulykken skete, fortalte nordmanden til TV2 Østjyllands journalist, at tågen var så tyk som mælk, og det bliver bekræftet på videoen.

I videoen kan man se, hvordan Krisztian Konszky lige når at bremse, så han ikke rammer de stillestående biler foran, som er svære at se på grund af tågen.

- Min bremsning var ikke så dramatisk, for jeg kørte 80 kilometer i timen, selvom man måtte køre 130. Jeg så også bilen foran på højre side stoppe op, siger Krisztian Konszky til TV2 Østjylland

To ulykker på samme tid

Krisztian Konszky fra Norge var på vej mod Aalborg, men endte lige bag ved ulykken på motorvejen i nordgående retning på E45.

Der skete to større ulykker på samme tidspunkt i både syd- og nordgående retning på E45 Nordjyskemotorvej mellem afkørslerne ved Handest og Purhus. 

To personer omkom ved ulykken - en 35-årig lastbilchauffør fra Polen og en 40-årig dansk mand fra Himmerland.

Den voldsomme ulykke på motorvej E45 syd for Hobro kostede to mennesker livet.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

Den voldsomme ulykke på motorvej E45 syd for Hobro kostede to mennesker livet.  Foto: Henrik Bo

Ulykken betød, at over 60 personer arbejdede på højtryk på ulykkesstedet i de første kaotiske timer, i det som politiet betegner som den mest omfangsrige ulykke i nyere tid.

Efter omkring fem timer i kø kunne Krisztian Konszky - med hjælp fra Politiet - køre tilbage af motorvejen  og fra ved den forrige afkørsel.

Motorvejen var spærret i knap 11 timer.

Endnu er det ikke endeligt afklaret, hvordan ulykken skete. Politiet har foretaget en række afhøringer af vidner, og to bilinspektører har foretaget undersøgelser.

Nu skal brikkerne samles, så politiet kan få et billede af, hvordan ulykken skete.

Breaking
Topchef færdig
Luk