Se vragdykkeres nye fund fra legendarisk krigsskib

Af Anne Ringgard, Videnskab.dk

For 456 år siden eksploderede et svensk krigsskib. Skibet, som gik til bunds i Østersøen, var et af Nordeuropas største og mest frygtede flådefartøjer.

Fartøjets besætning kæmpede på daværende tidspunkt i Den Nordiske Syvårskrig.

Omkring 800 mand, både svenske og danske soldater, var ombord, da krudtkammeret i den forreste del af Mars, som var Jydehaderens officielle navn, sprang i luften.

Det svenske krigsskib Mars, som blev bygget i 1563, fik på grund af sin størrelse tilnavnet Makalös.

Danskerne kendte det gigantiske fartøj for sit fjendtlige sindelag og kaldte det derfor Jutehataren, - Jydehaderen.

Lergryde fundet af vragdykkerne. Foto: Kirill Egorov/Ocean Discovery/Mars Project

Skibsvraget har siden den fatale dag ligget på bunden af det mørke hav. Først i 2011 blev det fundet på 75 meters dybde ud for Sveriges næststørste ø, Øland, skriver Videnskab.dk.

Tæt på livet ombord

Dykkere og arkæologer har i de otte år, der er gået, undersøgt vraget. Håndgranater, kanoner, en sølvskat og menneskeknogler er blandt deres tidligere fund.

Nu har det internationale ekspeditionshold, der undersøger skibsvraget, løftet sløret for dykkernes nyeste fund, fortæller marinarkæolog Rolf Fabricius Warming, der er leder af den internationale organisation Society for Combat Archaeology og specialiseret i historiske søkrige samt arkæologiske våbenfund.

- Vi har identificeret kabyssen (skibskøkkenet; red.) og er dermed kommet lidt tættere på livet ombord, siger Rolf Fabricius Warming, der er med på holdet for til at rådgive dykkerne i, hvad de skal lede efter på vraget, ligesom han har bidraget med sin viden om datidens søkrig.

Grill i køkkenet

I kabyssen har dykkerne fundet flere genstande, heriblandt en jernkonstruktion, som formentlig har fungeret som en grill, samt tallerkener, fade og gryder.

- Det hele ligger hulter til bulter, og dykkerne kan kun lige komme derind gennem små huller i vraget. De fandt også en masse dyreknogler fra måltider i kabyssen, men vi har endnu ikke identificeret, hvilke dyr de kommer fra, siger Rolf Fabricius Warming.

Sidste gang, fund fra vraget blev afsløret, var der menneskeknogler i blandt.

- Med tanke på, at cirka 800 mand ifølge skriftlige kilder gik ned med skibet, må der ligge flere knogler et sted dernede. Vi mangler stadig at undersøge en stor del af skibskonstruktionen, blandt andet forstævnen. Det kan være, vi finder flere knogler, når vi når dertil, siger Rolf Fabricius Warming og tilføjer:

Kradset i overfladen

- Selv efter otte års undersøgelser har vi endnu kun kradset i overfladen.

Vragresterne fra Jydehaderen bliver undersøgt af et internationalt forskerhold ved hjælp af en særlig teknik kaldet fotogrammetri, som bruges til at lave nøjagtige, digitale 3D-modeller af vraget, fortæller marinarkæologen.

Vragdelene og genstandene ombord skal blive liggende på havets bund, så arkæologerne sender professionelle dybdedykkere med undervandskameraer derned.

Planen er, at dokumentationen skal bruges i en digital udstilling på Västerviks Museum, hvor besøgende med tiden vil få mulighed for at opleve skibsvraget i Virtual Reality.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Studie: Musik dæmper angst på linje med beroligende medicin

Det gør ondt, når vores søn kalder hende for mor