På demokratifestivalens første dag ud af to var der blandt andet debatter om Danmarks rolle i verden, mediernes rolle i samfundet, uddannelse og det årti, vi er godt i gang med.

Debatterne tiltrak både unge og gamle. Især debatten om mediernes rolle i samfundet med stifter af mediet Zetland Lea Korsgaard og tv-vært Sofie Linde tiltrak mange unge mennesker. Men der var ingen tvivl om, at krigen i Ukraine fylder meget for mange for tiden. Det gjorde den også i mange af debatterne.

Paneldebatten "Skal Danmark redde verden?" var planlagt for mange måneder siden. Men med de seneste ugers udvikling var der reelt kun én ting, debatten kunne handle om. Og det kom den til.

Clement Kjersgaard lagde ud med at spørge den erfarne Venstre-politiker Søren Gade, nuværende medlem af Europaparlamentet og tidligere medlem af Folketinget og Forsvarsminister, om Danmark så skal redde verden. Svaret var kort og kontant.

- Nej, det skal vi ikke. Vi skal være en del af verden, blandt andet gennem EU. Men alene kan vi ikke noget, svarede han.

Herefter kredsede debatten og spørgsmålene fra salen sig om krigens konsekvenser for Europa og Danmark, EU's og Nato's rolle, forsvarsforbeholdet og meget andet. I panelet var udover Søren Gade også kunstner Jens Galschiøt, debattør Sana Mahin Doost, direktør for Alliances of Democracies Jonas Parello-Plesner, formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite og chefredaktør for Kontrast Mikkel Andersson.

Historiske tider

Efter debatten var Søren Gades udlægning af krigen og Europas tilstand ganske alvorlig. Hans indsigt og perspektiver på situationen er enestående, da han gennem seks år var forsvarsminister og i dag sidder i Europa-Parlamentet. Han kender Nato og EU gennemgående, og har også været til møder med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Det er vanvittigt historiske tider, vi står midt i lige nu, sagde han til Nordjyske.

- Hvordan kommer Rusland ud af det her uden at tabe ansigt? Uanset hvad så kommer det her med en pris. Og det er, at der kommer et totalt smadret Ukraine ud af det her, når og hvis der kommer en fredsaftale.

Men prisen for Putins krig i Ukraine begrænser sig ikke til Ukraine, påpeger Søren Gade. For Ukraine bliver kaldt verdens kornkammer.

- Så perspektivet er, at vi får en fødevarekrise. Det skal vi forholde os til i EU lige nu. Jeg mener også, at de frivillige brakarealer herhjemme skal bruges til fødevareproduktion. Det handler om fødevaresikkerhed, og det kommer til at påvirke millioner af mennesker. Du og jeg, vi skal nok få mad. Men vi har en forpligtelse til at producere så meget mad som muligt.

Han understreger, at der kommer til at være mange områder, hvor der skal foretages meget hårde prioriteringer de næste mange år.

- Der er bare ikke penge til alting. Vi vil gerne blive uafhængige af Ruslands olie og gas, men det kan ikke lade sig gøre fra den ene dag til den anden. Der er lande, der er så afhængige af russernes gas, at folk vil fryse ihjel om vinteren, hvis vi bare lukker for det. Så kan vi have alle de fine moralske værdier, men de her dilemmaer er meget større.

Hvis man gik rundt og drømte om, at 2020'erne skulle blive et årti fyldt med økonomisk fremgang og overskud, så skal man tro om.

- Det bliver det ikke. Jeg håber ikke, det bliver fattigfirserne om igen. Men krigen i Ukraine kommer til at betyde noget for vores vækst, velstand og udvikling på alle måder. Det er ikke super ting, vi står og kigger ind i.

Debatterne og de musikalske indslag fortsatte til ud på aftenen. Da solen langsomt forberedte sig til at gå ned over Aalborg og gav den blå himmel et orange skær, stillede den ukrainske operasanger Anastasiia Andrukhiv sig ved siden af flygelet. Hun er flygtet fra Ukraine for ganske få dage siden. Søndag aften stod hun så i Musikkens Hus og sang, mens flere sad med lukkede øjne og lyttede på hendes store stemme.

- Jeg håber, I bliver ved med at støtte og bede for Ukraine, sagde hun efter sin optræden.