Spar på strømmen - det er ikke raketvidenskab

Den gode nyhed er, at du godt kan barbere toppen af din elregning

NORDJYLLAND:Medmindre du har boet på månen det seneste år, så er det næppe ikke gået din næse forbi, at prisen på elektricitet er steget helt vildt siden de glade dage i 2020, hvor selve strømmen var så tæt på at være gratis, som vel tænkes kan.

Så du vil formentlig gerne spare på strømmen for at få pengene til at række længere. Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre at barbere toppen af elregningen. Den dårlige nyhed er, at der ikke er noget oplagt quick-fix, der med ét trylleslag får det hele til at ske - det er langt hen ad vejen vaner, der skal arbejdes med.

Den mest oplagte mulighed for at spare på strømmen er slet og ret at lade være med at tænde for de dimser, der bruger strøm, og som ikke er strengt nødvendige til livets opretholdelse. Det er, indrømmet, ikke særlig epokegørende, men det var det med vanerne.

Teenagere er dyre at underholde

Teenagerens gamer-pc er en af de helt store strømtyve i husstanden. <i>Foto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix</i>

Teenagerens gamer-pc er en af de helt store strømtyve i husstanden. Foto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix

Det måske største dyr i åbenbaringen er teenagerens gamer-PC. Hvis den trækker 500 watt, når krigen raser i Call of Duty eller CS:GO og er i brug fire timer i døgnet året rundt, så æder den 730 kWh om året. Kører den fire timer til hverdag og 12 timer i døgnet i weekenderne, så runder tælleren 1144 kWh om året.

Dermed sagt, at en stationær computer er forholdsvis dyr i drift, også selv om den ikke bliver brugt til spil. Har du en bærbar, så brug den i stedet, når du skal i netbank, surfe nyheder og lignende. Hvor en stationær til det brug måske bruger 200-300 watt, så kan en bærbar typisk nøjes med cirka 50-60 watt, altså godt og vel fem gange mindre.

En Playstation 5 er ikke det billigste stykke legetøj at købe strøm til - men nogle rygter om dens strømforbrug er stærkt overdrevne. <i>Foto Keld Navntoft/Ritzau Scanpix</i>

En Playstation 5 er ikke det billigste stykke legetøj at købe strøm til - men nogle rygter om dens strømforbrug er stærkt overdrevne. Foto Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I samme værelse finder vi muligvis samme teenagers Playstation - for eksemplets skyld en PS5; en PS4 bruger lidt mindre strøm. Konsollen bruger 200 watt, når der bliver spillet på den, og bliver der det fire timer i døgnet året rundt, så er det 292 kWh, den sluger på årsbasis til spil.

Hvilket er en god anledning til at slå myten om, at en Playstation bruger for flere 1000 kroner strøm om året i standby ihjel. En PS5 bruger ifølge specifikationerne 0,36 W i "ren" standby, 1,2 W i pausetilstand, hvor den starter øjeblikkeligt og genoptager et spil der, hvor man forlod det, og 3,2 W i pausetilstand, hvor den også lader controllerne op via  USB-portene. Det giver et pausetilstands-forbrug på cirka 20 kWh om året - som uanset hvordan, man end vender og drejer det, aldrig kommer op på flere 1000 kroner.

Mere om standby senere, i øvrigt.

Dig og dit tv

Et stort tv bruger mere strøm end et mindre tv - og i særdeleshed bruger et 10 år gammelt tv meget mere strøm end et nyt. <i>Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix</i>

Et stort tv bruger mere strøm end et mindre tv - og i særdeleshed bruger et 10 år gammelt tv meget mere strøm end et nyt. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix

Så er der dit tv. Hvor meget strøm, det bruger, afhænger af, hvor stort og hvor gammelt, det er. Men et Samsung 75'' QLED-tv årgang 2021 bruger ifølge specifikationerne typisk 115 W, når det er i brug. Er det i brug fire timer i døgnet alle årets dage, så bruger det 168 kWh. Et 10 år gammelt tv bruger typisk fire gange så meget strøm som et nyt.

Køleskabet og fryseren

Køleskab onsdag den 13. januar 2021 <i>Ritzau Scanpix</i>

Køleskab onsdag den 13. januar 2021 Ritzau Scanpix

Så er der de ting, det ikke er så let bare at lade være med at bruge. Køleskabet fx. Her kan der være mildt sagt stor forskel på, hvor meget energi, det tager sig betalt for at holde maden kold, og nyere køleskabe bruger helt naturligt mindre, end gamle køleskabe gør. Spørgsmålet er , om det kan betale sig at skifte - det må bero på det enkelte tilfælde, om det giver mening, fordi det mildest talt kommer an på så meget.

Under alle omstændigheder, gammelt eller nyt, skal du ikke overfylde dit køleskab. Der skal være plads til, at luften kan cirkulere, og sørg for, at det slutter tæt. Har du et vinkøleskab, så er det vel et oplagt sted at spare ved at slukke for det.

Når det kommer til frysere, er der måske lidt mere spillerum til rent faktisk at slukke for den. Kig i fryseren og spørg dig selv, om du reelt kunne undvære den? Fryser du meget mad ned, fordi du laver store portioner til senere brug, eller har du mest to halvtomme bøtter is, en tre år gammel Sun Lolly og fire grønne bønner, der faldt ud af en pose sidste år, liggende? I det sidste tilfælde kan det være en ide at spise isen, slukke fryseren og lade den stå til bedre og billigere tider.

En ny moderne skabsfryser med energimærke F på 240 liter frysekapacitet har et normforbrug på omkring 300 kWh på et år, medmindre du virkelig river dig og køber en i energimærke D - en ældre model bruger mere. Sørg under alle omstændigheder for, at den er afrimet og slutter tæt.

Jeg vil lade lyset brænde ... eller ikke

For 40-50 år siden var en kraftig pære på 100 watt - moderne LED-pærer er tilsvarende omkring 15 watt, så sparepotentialet er mindre. Men lidt har også ret. <i>Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix</i>

For 40-50 år siden var en kraftig pære på 100 watt - moderne LED-pærer er tilsvarende omkring 15 watt, så sparepotentialet er mindre. Men lidt har også ret. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Så er der lyset. Engang i fordums tid, under energikrisen i slutningen af 1970erne, blev det en dyd at have lyset tændt så lidt som muligt. Det var, som man siger, også en anden tid, hvor en kraftig pære var 70 eller 100 watt. Tilsvarende LED-pærer i dag ligger på 10-15 watt, så sparepotentialet er naturligvis mindre.

Men der er noget at hente. 10 pærer på 10 watt, der ikke brænder fire timer i døgnet 250 dage om året sparer 100 kWh trods alt.

Vaskemaskinen

Vask ved lavere temperatur. Det sparetip virker uanset maskinens alder. <i>Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix</i>

Vask ved lavere temperatur. Det sparetip virker uanset maskinens alder. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I afdelingen for el-apparater, der vasker, så er det også oplagt, at en meget gammel opvaskemaskine eller en meget gammel vaskemaskine bruger en del mere strøm end en ny. Som med køleskabet må det bero på det enkelte tilfælde, om det kan betale sig at skifte til en nyere model, men nogle sparetip virker uanset. Idet der heller ikke er meget nyt under solen her:

Fyld maskinen så meget som muligt - men lad være med at overfylde den, så bliver tøjet ikke rent. Sæt temperaturen ned, vasker du ved 20 grader i stedet for 40 og 30 grader i stedet for 60, så sparer du 55 procent af energiforbruget.

Afkalk maskinen fra tid til anden, specielt hvis du bor et sted, hvor vandet er meget hårdt - du kan få hårdhedsgraden hos dit forsyningsselskab.

Det andet store dyr

Fyld opvaskemaskinen. <i>Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix</i>

Fyld opvaskemaskinen. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Opvaskemaskinerne synger den samme sang: Sæt temperaturen ned og fyld maskinen op. Overvej om din maskine er så gammel og bruger så meget strøm, at det kan betale sig at erstatte den med en ny. Eller nyere du finder brugt. Og ja, det lyder på en eller anden måde bekendt.

Og så til et andet stort dyr i åbenbaringen: Tørretumbleren. Det billigste er at lade være med at bruge den, og tøjet bliver også slidt mindre. Men man kan, specielt med små børn, stå i den situation, at tøjet skal tørres, og det skal være nu. Også om vinteren.

Har du en gammel tørretumbler, der er sat til et aftræk - altså blæser den varme, fugtige luft ud i det fri - så kan du roligt regne med, at den bruger en formue i strøm. En ny maskine af den slags bruger omkring 5 kWh pr. arbejdsgang med et normforbrug på 512 kWh om året. En ny kondenstumbler i bedste energiklasse har et normforbrug på 176 kWh om året, så måske er der 500 kWh eller mere at hente ved at skifte en gammel maskine med en energirigtig ny. Forbrugstallene for de nye maskiner er fundet hos Elgiganten.

Standby

Et moderne tv bruger omkring 0,5 watt, når det står på standby. <i>Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix</i>

Et moderne tv bruger omkring 0,5 watt, når det står på standby. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Til sidst, inden vi går på standby, lidt om standby. Helt generelt bruger moderne elektronik rundt regnet mellem 0,2 og 0,5 watt, når det står i standby. Og det gælder, hvad enten det er det nye 75''-tv eller opladeren til din telefon - den æder også lidt strøm, når den sidder i stikkontakten og laver ingenting.

Så der kan hentes noget ved at slukke på kontakten frem for at lade ting og sager stå i standby. Har du 10 dimser i standby 20 timer i døgnet, så bruger de 15-36 kWh om året. Det redder hverken din økonomi eller planeten, men mange bække små - igen er det vanerne, der kommer i spil. Hvor meget gider du gøre for at hente 100 kroner her og 200 kroner der?

For så vidt angår det med at købe nyt, så er der også det med likviditeten. Det kan godt være, at fx en ny tørretumbler tjener sig selv ind på bare to-tre år med de elpriser, vi har lige nu, men du skal stadig have måske 6500 kroner op af lommen for at købe den, og har du så mange penge stående?

Flyt forbruget til det rigtige tidspunkt

Elpriserne svinger meget. <i>Screendump fra Elspotpriser</i>

Elpriserne svinger meget. Screendump fra Elspotpriser

Når du har sparet, hvad spares kan på brugen af dine apparater, er der stadig noget forbrug tilbage, og her er der gode penge at hente ved så vidt muligt at flytte forbruget til de timer på døgnet, hvor strømmen er billigst. Forudsat dit elforbrug bliver afregnet til markedsprisen time for time - du kan se i din kontrakt med dit elselskab, om du betaler en fast pris pr. kWh, eller om du har Flexafregning, hvor du betaler markedsprisen på timebasis.

Betaler du en fast pris pr. kWh, uanset hvornår du bruger den, så kan det være lige meget med at flytte forbruget efter den aktuelle pris, men hvis du betaler markedsprisen, så er det af sted til Google Play eller Apples Appstore for at hente en af de apps, der viser de aktuelle spotpriser på el og planlæg efter det (Elspotpriser, Min strøm, Elpriser). Noget af dit forbrug kan du ikke flytte, det er ikke så let at lave aftensmad midt på dagen, når du er på arbejde, men andet forbrug kan flyttes.

Se hvad du bruger mest strøm på <i>Jette Klokkerholm</i>

Se hvad du bruger mest strøm på Jette Klokkerholm

Hvis du har en lidt ældre vaskemaskine, der bruger omkring én kWh på en vask, så gør det en forskel, om du betaler 9,57 kr/kWh, som var prisen 29. august mellem klokken 19 og 20, eller om du betaler 1,94 kr/kWh, som var prisen 3. september mellem 13 og 14. Den forskel er ekstrem, og i slutningen af august kunne du heller ikke kende prisen fem dage senere, men kan du spare "bare" to kroner pr. vask, så har du sparet omkring 500 kroner om året ved de 250 vaske om året, der er en slags standardforbrug for en familie.

(Helt præcist er en kWh blevet 10 gange dyrere i september 2022, end den var i 2020 - i gennemsnit 294 øre pr. kWh i år (foreløbigt, af gode grunde) mod 29 øre pr. kWh i 2020.)

Kilder til denne artikel: Elspotprisers arkiv, Elgiganten, Energistyrelsen, Bolius, Sony/Playstation.com, Samsung, ZDNet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden