Hvis man driver virksomhed, som jeg gør, og tager de demografiske fremskrivninger for arbejdsstyrken for gode varer, er der grund til panderynker. Lad mig tegne billedet:

Vi har længe vidst, at i takt med at de store efterkrigsgenerationer går på pension, ser vi ind i en væsentligt mindre arbejdsstyrke. Arbejdernes Erhvervsråd vurderer i en ny analyse, at omtrent 489.000 vil gå på pension frem mod 2035, mens arbejdsstyrken afløses af langt mindre årgange.

Opsigtsvækkende er der tale om 22,5 procent af den faglærte arbejdsstyrke, mens der blot er tale om ni procent af den akademiske.

Vi har også vidst, at arbejdsstyrken ikke kun bliver mindre, den bliver også ældre. I 2040 forventes det, at hver tiende dansker vil være 80 år eller ældre.

Hvad vi måske ikke har været nok opmærksomme på, er den hastighed, hvormed udsigterne til fremtidens arbejdsstyrke skrumper.

Det har efterhånden været en kendsgerning i årtier, at vores fødselsrate har været for lav til at opretholde befolkningens størrelse. Alligevel blev jeg overrasket, da jeg forleden læste, at fødselsraten nu er på så lavt et niveau, at den trodser Finansministeriets regnemodeller.

Man havde simpelthen ikke forestillet sig, at fødselsraten ville falde til 1,5 barn i 2023.

Uanset, hvordan vi vender og drejer krystalkuglen, vidner tallene om, at vi som virksomhedsejere og lokalsamfund ser ind i en væsentligt anderledes fremtid, hvor den lokale arbejdsstyrke vil blive både ældre og mindre.

Ja, faktisk er fremtiden slet ikke så fjern længere – det har i mange år været et grundvilkår for mange nordjyske oplands- og landkommuner, herunder også i min egen.

Siden 2007 og frem til i dag har vi i Hjørring Kommune set et stødt faldende indbyggertal, og tendensen har været klar: Mens fødsels- og flyttebalancen har været negativ, har alderen været opadgående. I dag udgør de 50-59-årige den største aldersgruppe i kommunen, og frem mod 2040 forventes det, at arbejdsstyrken vil skrumpe med knapt 4000 personer.

På baggrund af den erkendelse, at hverken den enkelte virksomhed eller kommunen alene kan tackle demografiens udfordringer, har kommunen de seneste år investeret massivt i at udvikle løsninger sammen med lokale virksomheder.

Først udviklede man Hjørring-modellen, hvor man gennem målrettede, sociale indsatser lykkedes med at få mere end 1000 borgere væk fra offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse eller uddannelse. 

Siden udviklede man Ungegarantien, et tæt samarbejde mellem kommunens grundskoler og lokale virksomheder om at sikre de unge den rette støtte i deres vej til arbejdsmarkedet. 

Og senest lykkedes det at sikre kommunen værtsrollen for DM i Skills i 2026, hvilket forhåbentligt kommer til at inspirere flere unge til at gå den faglærte vej.

Her kunne man godt læne sig tilbage og være tilfreds, men det stopper ikke her.

Vi skal arbejde os foran arbejdsstyrkens nedadgående kurve og få den knækket. Ellers ender vi med at løbe bagefter kurven med sparekniven i hånden, og det hele kommer til at dreje sig om kapacitetstilpasninger, besparelser, nedskæringer og lukning af offentlige servicetilbud.

Derfor glæder det mig også, at Hjørring Kommune atter ser på udviklingsindsatser. I dag, 14. maj, er virksomhederne i kommunen inviteret i Vendsyssel Teater for at udveksle ideer om, hvordan vi i fællesskab kan styrke arbejdsstyrken og sikre de optimale rammer til, at virksomhederne også fremover kan rekruttere unge talenter og fastholde erfarne medarbejdere.

Uanset hvor man hører hjemme, er det en diskussion, man bør tage op med sin kommune. Det er rettidig omhu allerede nu at begynde at investere i den lokale arbejdsstyrke til gavn for virksomhederne og lokalsamfundet i sin helhed.