Arbejderforbund

Syng med hjemmefra: I år smælder det røde flag på Facebook

Det er 130 år siden, arbejdernes internationale kampdag for første gang blev fejret 1. maj i Danmark

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:25

NORDJYLLAND: Det første 1. maj-møde i Danmark blev afholdt i en række provinsbyer og i Fælledparken i København i 1890. Det er altså i år hele 130 år siden, 1. maj blev dagen, hvor arbejdere over det ganske land mødes og lader de røde faner flagre og smælde.

Helt sådan bliver det ikke i år. Smittespredningen af corona har sat en stopper for, at større forsamlinger kan mødes - og blandt forsamlingerne er altså den årlige 1. maj.

Men Fagbevægelsens Hovedorganisation lader sig ikke standse. "1. maj skal alligevel fejres, som den er blevet igennem 130 år. Vi vil få ”det røde flag til at smælde!” I år vil det ske på Facebook.", lyder det i en pressemeddelelse fra FH, som indbyder til en noget anderledes 1. maj fra kl. 10-11.

På dagen vil der blive sendt live med taler fra blandt andre formand Lizette Risgaard - og der vil være fællessang med blandt andre Allan Olsen, Pernille Rosendahl, Magtens Korridorer.

Gå til relaterede emner

Forsiden