Tæt tåge giver udfordringer i trafikken
DMI advarer om meget lav sigtbarhed frem til onsdag morgen klokken 9
Opdateret 10. januar 2024 kl. 08:25
Tirsdag aften har DMI udsendt et varsel om tæt rimtåge, som har lagt sig over en stor del af Nordjylland.
Tirsdag aften var Thy og Mors ikke en del af varslet, men det er de siden blevet.
Til gengæld gælder varslet ikke længere i kommunerne Hjørring, Frederikshavn og Læsø.
- Der ligger i øjeblikket dis og rimtåge mange steder over Danmark, og der er risiko for, at sigtbarhederne kan komme under 100 meter og dermed risiko for tæt rimtåge, sagde meteorolog Anja Bodholdt ifølge dmi.dk tirsdag aften.
Den lave sigtbarhed skyldes, at lidt lunere og mere fugtig luft strømmer ind over landet fra vest.
DMI's varsel gælder frem til onsdag klokken 9, så vær også opmærksom på den lave sigtbarhed, hvis du skal ud i morgentrafikken.
Efter klokken 9 vil der stadig være rimtåge eller tåge mange steder, men sigtbarheden ventes at være over 100 meter.
DMI holder øje med situationen og vil opgradere sit varsel, hvis sigtbarheden forringes yderligere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.