Kræft

Tidligere chefredaktør på NORDJYSKE død

Flemming Hvidtfeldt blev 66 år gammel

Flemming Hvidtfeldt (tv) var inkarneret avismand. Her er han ude at dele aviser ud i forbindelse med gratisaviskrigen i Nordjylland i starten af nullerne. Arkivfoto: Henrik Bo
Flemming Hvidtfeldt (tv) var inkarneret avismand. Her er han ude at dele aviser ud i forbindelse med gratisaviskrigen i Nordjylland i starten af nullerne. Arkivfoto: Henrik Bo © Henrik Bo

ÅRHUS/NORDJYLLAND: Tidligere chefredaktør på NORDJYSKE Stiftstidende Flemming Hvidtfeldt er død 66 år gammel.

Det skriver stiften.dk

Flemming Hvidtfeldt kom til NORDJYSKE I 1999 og var en del af chefredaktionen i seks år, før turen gik videre til et job som chefredaktør for Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Fra 2008 til 2011 var han chefredaktør for Århus Stiftstidende.

Før tiden på NORDJYSKE havde han fra 1977 været ansat som journalist ved Vendsyssel Tidende og kom i 1982 til Jydske Tidende som journalist og siden som forside- og featureredaktør, skriver stiften.dk.

De sidste år af sin karriere var han tilbage til det, han elskede at arbejde med - nemlig som almindelig journalist.

Flemming Hvidtfeldt var i løbet af karrieren også aktiv i flere komiteer, som beskæftigede sig med avisdesign.

Flemming Hvidtfeldt blev i sommeren 2020 ramt af kræft og døde på Hospice Søholm i Stavtrup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden