Stranden der forsvandt

Nyt om klit-vandalisering i Skagen: To mænd risikerer fængsel

Nordjyllands Politi har nyt i sagen om de forsvundne klitter på Sønderstrand

Politiet er færdige med at efterforske klit-sagen. Foto: Peter Broen

Politiet er færdige med at efterforske klit-sagen. Foto: Peter Broen

SKAGEN:Nordjyllands Politi er tæt på at afslutte deres efterforskning i sagen om de fredede klitter på Sønderstrand i Skagen, der i slutningen af oktober blev udsat for hærværk.

Politiet har sigtet to nordjyske mænd, og det er nu anklagemyndighedens opgave at afgøre, hvad der skal ske i sagen.

- Vi afslutter vores efterforskning i denne uge, og så bliver den sendt videre til vores anklagemyndighed, siger Peter Skovbak, der leder efterforskningen for Nordjyllands Politi.

Politiet anbefaler anklagemyndigheden at rejse tiltale mod de to mænd for to punkter.

Det betyder, at de to mænd risikerer at blive tiltalt efter den grove hærværksbestemmelse, der har en strafferamme på op til seks års fængsel.

Derudover kan mændene blive tiltalt for at bryde naturbeskyttelsesloven.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, hvilket betyder at de to sigtede ikke må kunne identificeres.