Endnu et uheld i tunellen: Tre biler stødte sammen
Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet
Opdateret kl. 18:24
AALBORG: Torsdag eftermiddag omkring klokken 15.20 skete der et harmonikasammenstød i Limfjordstunnelen.
Tre biler var involveret i uheldet, som skete i nordgående retning.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.
- Alle tre biler kunne køre fra stedet igen, siger vagtchefen.
Han fortæller, at ingen af de involverede kom alvorligt til skade ved sammenstødet, og at tunnelen var spærret i omkring ti minutter.
Det er endnu uklart, hvordan uheldet skete.