Tro ikke blindt på de grønne salgstaler
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
ENERGI: Vindmøllebranchen taler varmt om grøn omstilling, CO₂-reduktion og en bæredygtig fremtid – og det er mål, som i sig selv er både nødvendige og rigtige. Men grøn omstilling er sjældent et rent filantropisk projekt til støtte for kloden; bag de grønne paroler gemmer sig også en anden virkelighed: En branche, hvor det først og fremmest handler om penge – store penge – og hvor hensynet til lokalbefolkningens livskvalitet ofte må vige.
TV2 Nord fortalte for nylig historien om Martin Eriksen fra Tylstrup. Han skrev under på en aftale med Eurowind Energy, der gav virksomheden ret til at købe hans hus, hvis deres planlagte vindmølleprojekt blev til noget. Fem år senere er projektet stadig ikke realiseret – og Martin er stavnsbundet til sit hjem i yderligere to år. Hans underskrift har kostet ham friheden til at komme videre.
Jeg kender selv til den slags aftaler. Da Eurowind arbejdede på Hjortnæs-projektet, forsøgte de at få mig til at skrive under på noget tilsvarende. Jeg sagde nej – og det er jeg i dag meget taknemmelig for.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.