Røverier

Røver med kniv slog til i Rema 1000: Nu har politiet nyt i sagen

Offentliggjort overvågningsfoto fik mand til at henvende sig til politiet

Arkivfoto: Laura Guldhammer
Arkivfoto: Laura Guldhammer Foto: Laura Guldhammer

Opdateret kl. 17:20

AALBORG: 22. august blev Rema1000 på Vingårdsgade i Aalborg udsat for et røveri klokken 10.38. Her truede en mand med kniv en kassemedarbejder til at udlevere beholdningen af kontanter.

Selvom det nu er flere måneder siden, røveriet fandt sted, havde politiet mandag stadig ikke fundet gerningsmanden. Derfor efterlyste de nu den formodede gerningmand ved at offentliggøre et overvågningsfoto.

De hjalp. I hvert fald har manden på fotoet selv henvendt sig til politiet.

Om det faktisk er ham, der begik røveriet, har politiet ikke oplyst. På Twitter skriver Nordjylland Politi mandag eftermiddag, at "den mistænkte person er identificeret, og han har henvendt sig til politiet".

Politiet oplyser, at efterforskningen af røveriet fortsætter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden