Tyveri

Udenlandske kriminelle slår til i små byer: Lejer sig ind, laver 10 indbrud og forsvinder igen

Nordjyllands Politi håber på hjælp til at opklare langvarigt problem

Politibilerne havde torsdag nat travlt efter omfattende tyveri - men de mangler stadig gerningspersonerne. Foto: Arkiv

Politibilerne havde torsdag nat travlt efter omfattende tyveri - men de mangler stadig gerningspersonerne. Foto: Arkiv

NORDJYLLAND:En enkelt nat. Det er, hvad der kræves for at begå indbrud i ni varevogne - typisk fyldt med værdifuldt el-værktøj, som tyvene går direkte efter.

Det scenarie oplevede Nordjyllands Politi natten til torsdag i Aars-området. De måtte rykke ud ni gange på grund af tyveri i varevogne.

Anmeldelserne den nat er langt fra enestående. Tidligere har blandt andet Himmerland og Vestjylland oplevet lignende tyverier.

Nordjyllands Politi oplever den samme fremgangsmåde ved tyverierne.

De kriminelle lejer sig eksempelvis ind på campingpladser i mindre byer. Der bliver de i cirka to dage og bruger en nats tid på at begå indbrud i varevogne, før de igen forsvinder.

Og meget tyder på, at de samme mennesker står bag kriminaliteten.

- Der er helt klart noget, der tyder på, at det er den samme omrejsende, udenlandske gruppe, der tidligere har forstyrret mindre byer i Himmerland og Vestjylland, siger politikommissær ved Lokalpolitiet Himmerland, Preben Møller.

Han opfordrer butiksejere, kunder og andre lokale, der oplever noget suspekt, som kan forbindes til tyverierne, til at tage kontakt til politiet.

Derudover opfordrer han især håndværkere til at tjekke om bilen er forsvarligt låst og står et sikkert sted.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst