Ukrainere vil snart være i bybilledet, på skolen og i supermarkederne: Sådan tager du bedst imod dem

I takt med den store flygtningestrøm står alle danskere overfor en fælles opgave med at tage godt imod de mange ukrainske flygtninge. Allerede nu støder vi på dem på gaden, på skolerne, i supermarkeder og i sportsklubberne.

Men hvordan imødekommer man bedst muligt mennesker, der lige har mistet deres hjem, deres land og måske deres fremtid?

Flygtninge

Overvejer du at tilbyde husly til flygtninge fra Ukraine? Her er 5 gode råd, du bør tage højde for

Mette Blauenfeldt, der er sektionschef i Dansk Flygtningehjælp Integration, kommer her med tre gode råd til, hvad vi skal være opmærksomme på, når vi den kommende tid, møder ukrainske flygtninge i vores hverdag, og hvordan vi bedst muligt får dem til at føle sig velkommen.

1. Børnene har brug for ro, tryghed og stabilitet

Flere ukrainske børn er allerede startet i de danske skoler, og inden længe vil flere også blive en del af foreningslivet rundt i byerne. Uanset om du møder dem i den ene eller anden sammenhæng er det vigtigste, at de oplever ro, tryghed og stabilitet, fortæller Mette Blauenfeldt.

- Man skal huske, at de seneste måneder har været meget turbulente, og at krigen stadig sidder i dem. De har måske set deres mor pakke et par plastikposer på en halv time, og er taget afsted uden at vide, hvor de skulle hen, hvordan, og hvornår de kunne komme tilbage. Derfor har de brug for at vide, at her er der ro og regelmæssighed, siger hun og forklarer, at især de voksne har en opgave i at vise, de har styr på situationen.

- Den bedste måde at gøre det på er, at nogle få personer primært er omkring børnene. Det gælder både på skolerne og i fritidsklubberne. På den måde får man signaleret, at de ikke skal være usikre på, der sker alt muligt uforudset.

Derudover er det vigtigt, at børnene føler sig forstået og har mulighed for at stille spørgsmål, påpeger Mette Blauenfeldt.

- De taler selvfølgelig ikke dansk, så helt praktisk vil der være brug for tolke eller andre måder at kommunikere på. Det kan også være, at børnene har behov for at have forældrene med den første tid, hvilket også kan gøre kommunikationen lettere, da de ofte kan engelsk, siger hun.

2. Husk at være tålmodig

Det er dog ikke kun de ukrainske børn, vi skal være opmærksomme på i den kommende tid. Også i gadebilledet eller på arbejdspladsen vil flere dagligt møde ukrainske flygtninge.

Her er Mette Blauenfeldts bedste råd, at man opfører sig venligt og ikke mindst husker at være tålmodig. Efter mange års erfaring med integration har hun oplevet, at danskere generelt er hurtige til at blive irritable, hvis de helt små, praktiske ting i hverdagen ikke fungerer.

- Selvom vi alle er europæere, kan det være svært at komme til et nyt land med nye systemer, nyt sprog og nye måder at gøre tingene på. Derfor skal vi alle huske at vise tålmodighed overfor de flygtninge, som måske ikke lige har fundet ud af, hvordan flaskeautomaten virker, stiller sig i den forkerte kø, eller går ind ad den forkerte dør i bussen, siger hun.

- Det kan være alle mulige praktikaliteter, der kan være svære at finde ud af i et nyt land. Så min opfordring er, at man er lidt ekstra tålmodig og frem for at vrisse, hjælper personen videre.

3. Bliv bedre til at hjælpe og guide i offentligheden

Netop det at blive bedre til at hjælpe og guide de ukrainske flygtninge er også Mette Blauenfeldts sidste råd.

- Det lyder utrolig simpelt, men man må bare sige, at det ikke er danskernes spidskompetence at hjælpe fremmede mennesker på gaden. Vi er derimod meget reserverede, når vi er ude i det offentlige rum, siger hun.

Ifølge hende er mange slemme til at passe deres eget lidt for meget, og dermed har man ikke antennerne ude for, hvem der kunne bruge lidt vejledning.

- Hvis man ser en, der står og ser forvirret ud, fordi vedkommende måske ikke kan læse det danske skilt, eller ikke kan finde vej, så gå hen og spørg, om man kan hjælpe med noget, siger hun og forklarer, at pointen er, at man selv henvender sig til vedkommende, og ikke venter på at folk selv spørger om hjælp.

- Det er en lille ting at gøre, men hjælpsomhed er en stor del af at føle sig velkommen i et nyt land, siger Mette Blauenfeldt.