Undervandsrestaurant åbnet ud for den norske sydkyst
Var det noget med en middag fem meter under vandet?
NORGE: I denne uge åbnede Europas første undervandsrestaurant ved Norges sydkyst. Det fortæller Visit Norway i en pressemeddelelse.
Restauranten ligger i en 34 meter lang bygning, som er tegnet af det norske arkitektfirma Snøhetta. Bygningen er halvvejs nedsunket i havet og hviler direkte på havbunden fem meter under vandoverfladen. På den måde udgør bygningens betonskal et kunstigt rev, der tjener som vokseplads for tang, albueskæl og andre marinesnegle.
Når gæsterne har taget plads, har de fra alle borde udsigt gennem en stor panoramarude til livet i vandet.
- Havet viser sig her alt efter vejret og årstiden som roligt og indbydende eller vildt og truende, hedder det i pressemeddelelsen.
Ganske logisk er der fisk og skaldyr på menuen foruden tang og vandplanter. Der bydes dog også på kød og grøntsager fra lokale producenter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.